Enheder med Android 6.0 eller nyere kan konfigureres med flere brugerkonti. Disse konti omfatter ejerens konto, en brugerkonto og en gæstekonto. Som standard har disse enheder kun ejerens konto. Hvis du har brug for det, kan du oprette en ny brugerkonto eller gæstekonto, så enheden kan deles med andre.
Hvis dine børn bruger en af disse enheder, overvåges deres aktiviteter kun, hvis der er installeret Norton Family på den konto, som de bruger til at logge på enheden med. Hvis børnene bruger ejerprofilkontoen til at logge på enheden med, kan de desuden oprette en ny brugerkonto eller gæstekonto og skifte til disse konti i forbindelse med onlineaktiviteter. I disse tilfælde kan Norton Family ikke overvåge deres aktiviteter, da det kun er installeret på ejerprofilen.
På samme måde gælder det, at ejerprofilkontoen og alle de installerede apps, herunder Norton Family, bliver en del af denne profil, når barnets enhed opgraderes til Android 6.0 eller nyere. Derfor skal du installere Norton Family på den brugerkonto, som barnet bruger til at logge på enheden med, og forhindre barnet i at oprette nye brugerkonti, herunder gæstekonti. Du kan læse mere i Sådan forhindrer du dit barn i at oprette nye brugerkonti på enheder med Android 6.0 eller nyere.