Andre produkter

Norton Power Eraser-vejledninger for Windows 10/8/7

Norton Power Eraser er et gratis værktøj, som kan hentes og køres med henblik på at fjerne filer, der udgør en trussel, fra computeren. Du kan køre dette værktøj, når du vil scanne filer for trusler, selvom du har et Norton-program eller et andet sikkerhedsprogram. Hvis du ikke kan starte computeren i normal tilstand, kan du køre dette værktøj i fejlsikret tilstand. Norton Power Eraser er let at downloade, og kan hurtigt scanne din computer for de mest aggressive virus. Du behøver ikke at installere dette værktøj.

Hvis du bruger Windows XP eller Vista, skal du læse Norton Power Eraser-vejledninger til Windows XP/Vista.

Norton Power Eraser-værktøjet er kun kompatibelt med computere, der kører Microsoft Windows-operativsystemer. Det fungerer ikke sammen med computere, der kører Mac OS X, WinPE eller Android- og iOS-enheder.

Da Norton Power Eraser bruger nogle meget direkte metoder til at registrere trusler, er der en risiko for, at der ved et uheld også kan markeres nogle almindelige programmer til sletning. Du bør derfor gennemse scanningsresultaterne nøje, inden du sletter filerne. Hvis du ved en fejl fjerner et legitimt program, kan du køre Norton Power Eraser for at kontrollere tidligere handlinger og fortryde dem.

Download Norton Power Eraser, og kør en fuld systemscanning

  1. Download Norton Power Eraser.

  2. Tryk på tasterne Ctrl + J for at åbne vinduet Downloads i din browser, og dobbeltklik på filen NPE.exe.

    Hvis vinduet til kontrol af brugerkonti vises, skal du klikke på Ja eller Fortsæt.

  3. Læs licensaftalen, og klik på Acceptér.

    Hvis du allerede har accepteret licensaftalen, bliver du ikke bedt om det igen.

    Norton Power Eraser holder øje med og henter automatisk en eventuel ny version.

  4. I vinduet Norton Power Eraser, skal du vælge Komplet systemscanning og klikke på Kør nu.

  5. Hvis du vil inkludere Rootkit-scanningen, skal du klikke på Indstillinger og under Scan- og logindstillinger, skal du aktivere indstillingen Inkluder Rootkit-scanning (kræver en genstart af computeren).

    Når du bliver bedt om at genstarte computeren, skal du klikke på Genstart.

  6. Vent på, at scanningen bliver fuldført.

Video

Løsningen gjorde det nemt for mig at håndtere problemet.

Ja Nej

Hjælp os med at forbedre denne løsning.

Tak, fordi du hjalp os med at forbedre oplevelsen.

Hvad ønsker du at gøre nu?

Se efter løsninger, eller kontakt os.

DOCID: v129164633
Operativsystem Windows
Sidst ændret: 01/04/2021