Promotional banner image

ER DIN PC LANGSOM? DEN KAN IGEN KØRE SOM NY

En pc taber pusten over tid, medmindre den vedligeholdes. Norton™ Utilities Ultimate kan hjælpe dig med at forbedre ydeevnen af din Windows™-pc markant.

Gælder for: Windows

Sådan kører du Startup Scan

Med Startup Scan øges sikkerheden, når du starter computeren.

Startup Scan er en avanceret funktion, der scanner for kendte typer malware og fjerner trusler, før operativsystemet og andre tjenester starter op. Funktionen giver en bedre beskyttelse, idet den kører alle de komponenter, der er nødvendige for at beskytte computeren ved opstart af computeren. På den måde kan Norton-programmet scanne filer, inden de bliver brugt af et andet program eller af operativsystemet.

Vigtigt: Denne scanning køres ikke automatisk eller regelmæssigt. Du kan manuelt konfigurere scanningen til at køre, næste gang din computer starter, hvis du har mistanke om, at din pc indeholder malware. Vi anbefaler, at du kun kører Startup Scan, når du har mistanke om trusler på din pc.

Sådan konfigurerer du Startup Scan

  1. Åbn dit Norton-sikkerhedsprodukt til digitale enheder.

  2. Klik på Sikkerhed i ruden i venstre side.

  3. Klik på Åbn i feltet Scanninger i kontrolpanelet Sikkerhed.

  4. Klik på ikonet for indstillinger ved siden af Startup Scan på fanen Forudindstillede scanninger.

  5. Konfigurer dine indstillinger efter eget valg i vinduet Startup Scan:

    Generelt

    • Giv mig besked om potentielt uønskede programmer: Slå denne indstilling til, hvis du vil have Startup Scan til at lede efter programmer, der blev downloadet sammen med andre programmer og typisk udfører uønsket aktivitet.

    Områder på computeren, der skal scannes

    • Vælg Alle harddiske eller Systemdrev for at angive, hvilke(t) datasæt, du vil have analyseret.

    • Slå Autostartprogrammer til for at inkludere opstartsprogrammerne i scanningen.

    Sådan udføres automatiske handlinger under denne scanning

    Vælg en handling, som dit Norton-program skal udføre for registrerede trusler. Dit Norton-program vil udføre denne handling ved alle registrerede trusler.

    Vigtigt: Vær forsigtig, når du konfigurerer en opstartsscanning til at udføre automatiske handlinger. Hvis en kritisk systemfil fejlagtigt identificeres som malware, kan Norton-programmet slette filen eller overføre den til Karantæne. Dette kan ske, hvis Norton har fundet et ukendt falsk positivt problem.
    • Løs problemet automatisk (anbefales): Dit Norton-program forsøger at reparere filen. Hvis det mislykkes, overføres filen til Karantæne. Hvis det heller ikke lykkes, slettes filen.

    • Overfør til Karantæne: Dit Norton-program overfører filen til Karantæne. Filen kan ikke skade dit system herfra.

    • Slet: Dit Norton-program fjerner filen permanent fra din computer.

    • Undlad at gøre noget (løs problemet manuelt): Du kan reagere på de identificerede trusler, når din computer er genstartet.

    Installationsprogrammer og arkiver

    Vælg en af følgende indstillinger:

    • Scan alle arkiver: Vælg denne indstilling, hvis du vil have Norton til at scanne indholdet af alle komprimerede filer. Det kan øge scanningstiden.

    • Scan ikke arkiver: Vælg denne indstilling, hvis du ikke vil have Norton til at scanne komprimerede filer.

  6. Klik på Gem.

  7. Klik på Konfigurer ved siden af Startup Scan på fanen Forudindstillede scanninger.

  8. Vent til Startup Scan er færdig med konfigurationen, og klik derefter på Genstart nu eller Genstart senere.

  9. Når systemet genstarter, vises et skærmbillede med status for opstartsscanning. Scanningen kan tage flere minutter, afhængigt af hastigheden på din computer og antallet af filer, der scannes. Du kan springe scanningen over ved at trykke på Esc på tastaturet.

Har du brug for mere hjælp?

DocID: v20240108123104497
Sidst ændret: 09/09/2024

Var denne artikel nyttig?

Need more help?

Download
Administrer min konto
Køb og forny
Kontakt os
Supportsvindel
Nortons redningsværktøjer
Tror du, at du har virus?
Problemer med at starte i Windows