Promotional banner image

ER DIN PC LANGSOM? DEN KAN IGEN KØRE SOM NY

En pc taber pusten over tid, medmindre den vedligeholdes. Norton™ Utilities Ultimate kan hjælpe dig med at forbedre ydeevnen af din Windows™-pc markant.

Gælder for: Android,Windows,iOS

Norton Family– webstedskategorier

Norton undersøger millioner af websteder og deres indhold og tildeler dem kategorier, som f.eks. Børn, Indhold for voksne eller Vold.

Du kan begrænse adgangen til kategorier af websteder, hvor der vises ting, der er upassende for dit barn. Som standard vil indstillingerne for kategorierne være fastsat ud fra barnets alder, men du kan tilpasse dem efter dit barn.

Den følgende tabel viser en liste over webstedskategorier og en kort beskrivelse af hver kategori:

 

Kategori

Beskrivelse

Abort

Websteder med oplysninger om eller argumenter for eller imod abort, beskrivelser af proceduren for abort, tilbud om hjælp til at få eller undgå aborter, eller med kommentarer til fysiske, sociale, mentale, moralske og/eller følelsesmæssige følgevirkninger, eller mangel på samme, ved abort.

Reklame

Websteder med reklamer. Individuelle annonceringer kan være alt fra lovlige reklamer for virksomheder til anstødelige reklamer.

Alkohol

Websteder med reklamer for eller salg af alkoholiske drikke, eller som viser måder at lave alkoholiske drikke på, med opskrifter eller remedier, eller med glorificering af, udråb om eller på anden måde opfordring til indtagelse af alkohol eller beruselse forårsaget af alkohol.

Kunst & Underholdning og Musik

Websteder, der giver underholdningsværdi for brugeren eller henviser til æstetiske emner. Disse websteder kan indeholde historisk og moderne kunst, men ikke nøgenkunst. Denne kategori indeholder også sider med internetradio.

Biler m.m.

Websteder, hvor biler og andet fra motorindustrien sælges, vises, tales for, gennemgås og/eller beskrives.

Erhverv

Websteder med oplysninger om forretning og finansmarkeder.

Computerhacking

Websteder, der gør reklame for eller stiller midler til udførelse af ulovlige eller uautoriserede handlinger ved brug af programmeringsevner til rådighed.

Kriminalitet

Websteder, der gør reklame for og demonstrerer kriminelle færdigheder, indeholder instruktioner til, hvordan man bryder sikkerheden i andres hjem og/eller privatliv, eller beskriver, hvordan man omgår gældende love og bestemmelser.

Diskussion og interaktion online

Websteder med en platform, hvor brugere kan diskutere, sammenligne og debattere forskellige emner som f.eks. teknologi, spil, sport, mode og politik.

Narkotika

Websteder, der gør reklame for, tilbyder og/eller opfordrer til brug af euforiserende stoffer, viser dyrkning, fremstilling og/eller distribution af euforiserende stoffer, medicinalvarer, euforiserende planter eller kemikalier samt relaterede remedier.

Mail, chat og onlinekommunikation

Websteder, der tilbyder gratis, webbaserede mailtjenester, er tilgængelige via enhver internetbrowser.

Familie og børn

Websteder, der tilbyder information, ressourcer og støtte i forbindelse med børneopdragelse, familierelationer og relaterede emner som graviditet, børns udvikling og forældrerådgivning.

Fildeling

Websteder, der tilbyder eller promoverer programmer til fildeling.

Spil om penge

Websteder, hvor brugere kan indgå væddemål og deltage i væddemålspuljer på internettet (heriblandt lotteri), få oplysninger, assistance og/eller anbefalinger vedrørende indgåelse af væddemål eller få instruktioner, assistance og/eller oplæring vedrørende deltagelse i lykkespil.

Gaming

Websteder, der giver adgang til onlinespil, inkluderer muligheder for at spille mod andre personer online. Disse sider støtter ikke og opfordrer ikke til væddemål om spillene.

Generelt

Websteder med emner af generel interesse, der kan fungere som adgangsdør til et bredt udvalg af ressourcer og tjenester. Kan også inkludere sider med et dynamisk skiftende indhold med mulighed for enten at generere, vise og/eller have link til indhold, der er upassende for børn.

Had

Websteder, hvor der opfordres til fjendtlighed og/eller aggression mod individuelle eller grupper på baggrund af race, religion, køn, nationalitet, etnisk oprindelse eller andre ufrivillige karakteristikker. Websteder, hvor der rakkes ned på andre og/eller, hvor ulighed retfærdiggøres på baggrund af disse karakteristika.

Sundhed og fitness

Websteder, der drejer sig om menneskeligt helbred generelt. Denne kategori inkluderer ikke emner om seksuelt helbred, som i stedet er kategoriseret under Seksualundervisning.

Hobbyer og interesser

Websteder dedikeret til fritidsaktiviteter, personlige interesser og rekreative interesser, der tilbyder information, ressourcer og fællesskaber, hvor entusiaster kan forbinde sig og dele deres passioner.

Jobsøgning

Websteder dedikeret til jobsøgning, stillingsannoncer, cv-udveksling og headhunting.

Børn

Websteder, der giver en sikker og interessant internetoplevelse for børn under 12 år.

Lovgivning, stat og politik

Websteder, der omhandler juridiske anliggender, regeringsenheder, organisationer eller funktioner eller støtter enhver form for politik.

Voksenindhold

Websteder, der indeholder seksuelt eksplicitte oplysninger, som ikke er af medicinsk eller videnskabelig art. Omfatter også websteder, der indeholder nøgenkunst. Nøgenkunst indebærer ikke-pornografiske billeder, der viser den nøgne krop på en smagfuld og kunstfærdig måde. Hovedformålet med websteder, der viser nøgenkunst, bør ikke være seksuel ophidselse.

Militær

Websteder, som er sponsoreret af militærbureauer eller militære organisationer.

Nyheder, vejr og information

Websteder med nyheder, meninger og vejr. Det omfatter websteder, der er sponsoreret af aviser, magasiner eller visuelle medier.

Kontaktannoncer

Websteder, der promoverer eller giver mulighed for, at individuelle personer kan etablere eller fortsætte romantiske eller seksuelle forhold.

Porno

Websteder, der indeholder seksuelt eksplicit materiale til at vække seksuel eller lysten interesse.

Reference/undervisning

Websteder, hvis hovedformål er fagligt indhold.

Religion

Websteder, der er knyttet til en eller flere religioner.

Svindelwebsteder

Websteder designet til at bedrage brugere med henblik på svigagtige eller ondsindede formål, herunder at stjæle personoplysninger, distribuere malware eller udføre økonomisk bedrageri ved at efterligne legitime websteder eller tilbyde vildledende produkter/tjenester.

Søg

Websteder, der understøtter søgninger på internettet, nyhedsgrupper eller indekser og vejvisere hertil.

Handel

Websteder, hvor det er muligt at købe varer eller materialer.

Sociale netværk

Websteder, hvor brugere kan skabe og etablere forhold med andre personer på internettet, heriblandt følgende type steder:

  • Blogge: Websteder, der fungerer som en offentligt tilgængelig personlig journal for en person.

  • Fora: Websteder, der tilbyder en webapplikation, som giver brugere mulighed for at deltage i diskussionen af forskellige emner, ofte i forbindelse med onlinefællesskaber.

  • Hosting-tjenester: Websteder, der tilbyder enkeltpersoner og organisationer online systemer til opbevaring af oplysninger, billeder, videoer eller andet indhold, der er tilgængeligt på nettet.

  • Virtuelle fællesskaber: Websteder, der tilbyder et udvalg af værktøjer og mekanismer, som gør det muligt for en gruppe mennesker at kommunikere og interagere på internettet.

Sport

Websteder, der er dedikeret til professionel sport og sport på amatørplan samt sportsbegivenheder.

Teknologi

Websteder, hvor oplysninger om teknologi sælges, vises, promoveres, gennemgås eller beskrives.

Tobak

Websteder, der promoverer, gør reklame for, tilbyder og/eller opfordrer til brug af tobak.

Rejse

Websteder dedikeret til personlig rejseplanlægning, ferier, biludlejning, logi, krydstogter og grupperejser.

Ikke kategoriseret

Tusindvis af nye websteder oprettes hver dag. Disse websteder bliver analyseret og grupperet i forskellige kategorier. De ikke-kategoriserede websteder er dem, som endnu ikke er blevet analyseret eller kategoriseret.

Vold

Websteder, der viser grafisk vold med fokus på at volde smerte eller skade. Websteder, der opfordrer til og instruerer i at forårsage fysisk skade på personer eller ejendom ved brug af våben, sprængstof, drengestreger, lemlæstelse, tortur, sadisme og andre former for grov vold.

Våben

Websteder, som sælger, viser, taler for, gennemgår og beskriver brug af våben som f.eks. pistoler, knive og kampsportsudstyr, og som formidler oplysninger om brugen samt tilbehøret.

Proxyservere

Websteder, hvorfra materiale kan hentes på vegne af en bruger med det formål at skjule brugerens identitet for indholdsserveren eller skjule kilden til indholdet for programmerne til indholdsfiltrering.

Har du brug for yderligere hjælp?

DocID: v40464522
Sidst ændret: 05/28/2025

Var denne artikel nyttig?

Need more help?

Download
Administrer min konto
Køb og forny
Kontakt os
Supportsvindel
Nortons redningsværktøjer
Tror du, at du har virus?
Problemer med at starte i Windows