Konfiguration af Netværksproxy-indstillinger

Når du bruger en proxyserver til at etablere forbindelse til internettet, skal du angive proxyserveroplysningerne. I vinduet med Netværksproxy-indstillinger kan du vælge automatiske konfigurationsindstillinger, proxyindstillinger samt indstillingerne for servergodkendelse. Indstillingerne for netværksproxy bruges til at etablere forbindelse til internettet, når du f.eks. aktiverer tjenesten eller har brug for support.

Konfiguration af Netværksproxy-indstillinger

  1. Åbn dit Norton-sikkerhedsprodukt til digitale enheder.

    Hvis vinduet Mit Norton vises ved siden af Enhedssikkerhed, skal du klikke på Åbn.

  2. Klik på Indstillinger i hovedvinduet i Norton-programmet.

  3. I vinduet Indstillinger skal du klikke på Administratorindstillinger.

  4. Klik på Konfigurer i rækken Netværksproxy-indstillinger.

  5. Gør et af følgende i vinduet Netværksproxy-indstillinger :

    • Hvis browseren automatisk skal finde netværksindstillingerne, skal du markere Find automatisk indstillinger under Automatisk konfiguration.

    • Hvis proxyserveren kræver en automatisk konfigurationsadresse, skal du markere Brug automatisk konfigurationsscript under Automatisk konfiguration. Angiv PAC-filens URL-adresse i URL -feltet.

    • Hvis netværket bruger en proxyserver, skal du markere Brug proxyserver til HTTP-forbindelser under Proxyindstillinger. Skriv URL-adressen eller IP-adressen til proxyserveren i feltet Adresse, og skriv portnummeret for proxyserveren i feltet Port. Du kan angive en værdi fra 1 til 65535.

    • Hvis proxyserveren kræver et brugernavn og en adgangskode, skal du markere Der kræves godkendelse for at etablere forbindelse gennem min firewall eller proxyserver under Godkendelse. Indtast brugernavn og adgangskode i felterne Brugernavn og Adgangskode.

  6. Klik på Anvend i vinduet Netværksproxy-indstillinger.

Har du brug for yderligere hjælp?

Løsningen gjorde det nemt for mig at håndtere problemet.

Ja Nej

Hjælp os med at forbedre denne løsning.

Tak, fordi du hjalp os med at forbedre oplevelsen.

Hvad ønsker du at gøre nu?

Se efter løsninger, eller kontakt os.