Gælder for: Mac
Norton-programmet indeholder en række scanninger, der beskytter din Mac-computer mod malware og netværkstrusler. Du kan også oprette dine egne scanninger med parametre, som du angiver. Du har følgende scanningsmuligheder:
Hurtig scanning Scanner hurtigt de mest udsatte områder på din Mac-computer.
Komplet scanning Udfører en dybdegående systemscanning, inklusive tjek af dine lagerdrev og hukommelse for malware.
Målrettet scanning Scanner specifikke mapper eller eksterne drev, der er forbundet til din Mac-computer.
Tilpassede scanninger: Du kan konfigurere scanninger med dine egne parametre, herunder planlægge dine tilpassede scanninger til at køre regelmæssigt og automatisk.
Åbn dit Norton-sikkerhedsprodukt til digitale enheder.
Klik på Sikkerhed i ruden i venstre side.
Klik på Åbn under Scanninger i kontrolpanelet Sikkerhed.
Klik på Start ved siden af den scanning, som du vil køre, i fanen Forudindstillede scanninger. Hvis du vælger Målrettet scanning, skal du vælge de filer eller mapper, du vil scanne, og klikke på Åbn. For at tilpasse dine scanningsindstillinger skal du holde markøren over den relevante scanning og derefter klikke på (tandhjulsikonet). Læs mere under Administrer indstillinger for Norton-scanninger på Mac.
Der vises en statusskærm, mens Norton-programmet udfører scanningen.
Når scanningen er færdig, kan du se oversigten over scanningen, som dit Norton-program sidst udførte. Norton-programmet udfører automatisk den nødvendige handling for alle inficerede filer, som opdages ved scanningen.
Som standard sætter Norton-programmet de mistænkelige filer i karantæne. På denne måde forhindrer Norton-programmet, at andre arkiver inficeres på din Mac-computer.
Kontrollér scanningsresultaterne omhyggeligt, og gør et af følgende:
Hvis du vil fjerne alle trusler, skal du vælge alle de fundne filer og klikke på Fjern alle.
Hvis du vurderer, at den fundne fil er sikker, kan du undtage en fil fra scanninger. Hold markøren over den fundne fil, klik på (ikonet med de tre prikker), og klik derefter på Tilføj undtagelse. Klik på Tilføj i meddelelsen.
Hvis du undtager en fil fra scanninger i Norton, er din Mac-computer ikke nær så godt beskyttet, så muligheden bør kun benyttes, hvis særlige omstændigheder kræver det. Du bør kun undtage elementer, som du er helt sikker på ikke er inficerede.
Var denne artikel nyttig?