Andre produkter

Administration af Norton Family-indstillinger på Android

Hvis du har Norton Family-appen til forældrestyring på din Android-enhed, kan du opdatere de fleste af Norton Family-indstillingerne på enheden. De ændringer, du foretager i appen, bliver med det samme synkroniseret til Norton Family-internetkonsollen. Opdater Norton Family-kontoindstillingerne som følger:

Redigering af profilindstillinger

Du kan ændre din primære mailadresse ved at logge på Norton Family-webstedet.

  1. Log på Norton Family-appen i forældretilstand.

  2. Tryk på dit profilikon.

  3. Under Min konto kan du gøre følgende:

    • Hvis du vil ændre dit profilbillede, skal du trykke på Rediger profilbillede for at vælge et ikon til din profil. Du kan trykke på kameraikonet for at vælge et billede fra dit galleri eller for at tage et billede.

    • Du ændrer dit profilnavn ved at trykke på Navn og indtaste det ønskede navn.

    • Tryk på Tidszone for at vælge den, der passer dig.

    • Tryk på Norton-abonnement for at se oplysningerne om abonnementet.

  4. Tryk på OK.

Sådan inviterer du en anden forælder til Norton Family

  1. Log på Norton Family-appen i forældretilstand.

  2. Tryk på dit profilikon.

  3. Tryk på Inviter forælder under Flere forældre.

  4. I vinduet Inviter kan du indtaste mailadressen, der tilhører personen, som du vil invitere, og du kan også sende en meddelelse til den inviterede forælder.

  5. Tryk på Send invitation.

Sådan sætter du Norton Family-overvågning på pause

Hvis du deler en enhed med dit barn, eller du vil ændre nogle indstillinger, kan du indstille Norton Family til automatisk at sætte husreglerne på pause, når du skifter til forældertilstand.
  1. Log på Norton Family-appen i forældretilstand.

  2. Tryk på dit profilikon.

  3. Under Norton Family skal du trykke på Når der skiftes tilstand.

  4. Vælg, hvor længe husreglerne skal sættes på pause. Hvis du ikke vil stoppe overvågningen, skal du trykke på Sæt ikke på pause.

  5. Tryk på Udført.

Sådan redigerer du barnets profilindstillinger

  1. Log på Norton Family-appen i forældretilstand.

  2. Tryk på det barn, hvis profil du vil ændre.

  3. Tryk på barnets ikon i øverste højre hjørne af skærmen.

  4. I vinduet med barnets profil kan du udføre følgende handlinger:

    • Hvis du vil ændre dit barns profilbillede skal du trykke på Rediger profilbillede for at vælge et ikon til dit barns profil. Du kan trykke på kameraikonet for at vælge et billede fra dit galleri eller for at tage et billede.

    • Du kan redigere barnets navn, køn eller fødselsår, afhængigt af hvad der skal ændres. Som standard fastsættes der husregler baseret på barnets alder.

  5. Tryk på OK.

Sådan fjernes en enhed fra din konto
  1. Tryk på den enhed, du vil fjerne, under Enheder.

  2. Tryk på OK i bekræftelsesvinduet.

  3. Når en enhed fjernes, overvåger Norton Family ikke længere aktiviteter på enheden. Selv hvis du fjerner den, forbliver Norton Family-appen på enheden, så enheden kan tilknyttes senere. Hvis du vil afinstallere Norton Family fra enheden, kan du læse Afinstaller Norton Family fra din enhed

Sådan fjernes en enhed fra din konto

  1. Tryk på den enhed, du vil fjerne, under Enheder.

  2. Tryk på OK i bekræftelsesvinduet.

  3. Når en enhed fjernes, overvåger Norton Family ikke længere aktiviteter på enheden. Selv hvis du fjerner den, forbliver Norton Family-appen på enheden, så enheden kan tilknyttes senere. Hvis du vil afinstallere Norton Family fra enheden, kan du læse Afinstaller Norton Family fra din enhed

Sådan fjerner du et barn fra din konto

  1. Tryk på Fjern barn under Konto.

  2. Tryk på OK i bekræftelsesvinduet.

  3. Bekræft handlingen igen ved at indtaste navnet på barnet og derefter trykke på OK.

Tilføjelse af et barn til din konto

  1. Log på Norton Family-appen i forældretilstand.

  2. Tryk på funktionen Tilføj et barn nederst på skærmen.

  3. Skriv barnets navn i feltet Navn.

    Navnet må ikke indeholde specialtegn som f.eks. &, # eller $.

  4. Angiv dit barns køn.

  5. Angiv barnets fødselsår. Som standard fastsættes der husregler baseret på barnets alder.

  6. Tryk på avatar-ikonet for at vælge et profilbillede til dit barn. Du kan trykke på kameraikonet for at vælge et billede fra dit galleri eller for at tage et billede.

  7. Tryk på Fortsæt.

  8. Gentag trin 2 til 7 for at tilføje flere børn.

  9. Tryk på Husregler for at se de regler, der er fastsat for dette barn.

  10. Tryk på Gem.

  11. Gør et af følgende:

    • Hvis det barn, som du tilføjede, bruger denne enhed, skal du trykke på Luk og derefter vælge det barn, som skal knyttes til denne enhed, angive et navn, så du kan identificere enheden og derefter trykke på Udført.

    • Hvis det barn, du har tilføjet, ikke bruger denne enhed, skal du indtaste en mailadresse, som du har adgang til på den enhed, som barnet bruger, og derefter trykke på Send mail.

      Få adgang til denne mail, og følg vejledningen for at installere Norton Family-appen til forældrestyring til Android.

Hvis du logger på din Norton Family-kontoen via din Google-konto, skal du sørge for at logge af fra din Google-konto i din browser, når du har afsluttet konfigurationen af Norton Family.

Løsningen gjorde det nemt for mig at håndtere problemet.

Ja Nej

Hjælp os med at forbedre denne løsning.

Tak, fordi du hjalp os med at forbedre oplevelsen.

Hvad ønsker du at gøre nu?

Se efter løsninger, eller kontakt os.

DOCID: v91978029
Operativsystem Android
Sidst ændret: 06/09/2023