Andre produkter

Kom godt i gang med dit NortonLifeLock abonnement

Har du downloadet sikkerhedssoftwaren til digitale enheder?

Når du har købt et NortonLifeLock-abonnement, skal du downloade og installere Sikkerhed til digitale enheder på alle dine enheder for at få beskyttelse.

Det er nemt at downloade. Log ind på din konto, og klik på Download. For detaljerede instruktioner kan du læse Installation af Norton sikkerhed til digitale enheder.

Afhængigt af dit abonnement kan du downloade softwaren på flere enheder.

Er din beskyttelse aktiveret?

Dobbeltklik på Norton-ikonet på skrivebordet efter installationen, og se, om Norton-vinduet er grønt. Hvis Nortons sikkerhedsstatus er grøn, betyder det, at enheden er beskyttet.

Hvis statussen er rød eller orange, er der muligvis nogle funktioner til sikkerhed til digitale enheder, som ikke er blevet aktiveret eller ikke fungerer korrekt. I de fleste tilfælde kan du løse problemerne ved at klikke på knappen Ret nu.

Du skal også sørge for at installere de nyeste opdateringer til operativsystemet og opdatere alle andre softwareprogrammer, når producenterne udgiver opdateringer.

Er dit privatliv beskyttet online?

Hvis du har Norton 360, skulle du også gerne have Norton Secure VPN*, der hjælper med at beskytte dine personlige oplysninger online, når der sendes data over wi-fi-netværk, kabelnetværk og mobilnetværk.

Du skal downloade og installere softwaren på alle enheder, hvor dine personlige oplysninger skal beskyttes online, når du bruger enheden.

Hvis du har købt Norton Secure VPN separat, skal du downloade det på dine kompatible enheder. Du kan læse mere i Konfiguration af Norton Secure VPN.

* Norton Secure VPN er kun tilgængelig i visse lande.

Er dine børns enheder beskyttet? Og hvad med dine filer og adgangskoder?

Der følger muligvis Norton Cloudbackup** og Norton Family Forældrestyring^ med i dit abonnement. Norton Family Forældrestyring hjælper dig med at overvåge dine børns internetforbrug. Du kan læse mere i Kom godt i gang med Norton Family. Med Norton Cloudbackup kan du sikkerhedskopiere dine vigtige dokumenter og data. Du kan læse mere på Aktivér Norton Cloudbackup.

Med Norton Password Manager kan du gemme alle dine adgangskoder, så du ikke behøver at huske dem. Vores browserudvidelser sørger for sikker automatisk udfyldning, når det er nødvendigt. Du kan læse mere i Tilføjelse af Norton-browserudvidelser.

^ Norton Family Forældrestyring understøttes ikke på Mac-computere.

** Norton Cloudbackup-funktionen understøttes ikke på Mac-computer. Det kræver, at du har et internet-/dataabonnement til enheden, og at enheden er tændt.

Leder du efter din faktura eller abonnementsstatus?

Log ind på Mit Norton for at administrere dit abonnement.

På Mit Norton kan du downloade din faktura, se din ordrehistorik og opdatere dine faktureringsoplysninger eller din mailadresse.

Du kan også se de enheder, der beskyttes af dit abonnement, og du kan endda frigøre en licens for at kunne tilføje en ny enhed, der skal beskyttes.

Har du brug for hjælp?

Hvis der opstår problemer med dit abonnement, kan du altid kontakte vores Kundeservice og support.

Du kan komme i kontakt med andre brugere i Norton Community og diskutere din beskyttelse eller andre sikkerhedsrelaterede emner. Du kan også finde os på Twitter og Facebook.

Hvis du tror, at din enhed er inficeret, og hvis du er berettiget, kan du udnytte vores Virus Protection Promise^^, hvor en Norton-ekspert kan hjælpe med at diagnosticere og fjerne virussen. Hvis det ikke lykkes, får du dine penge tilbage.

^^ Virus Protection Promise: Kræver et kvalificerende abonnement med automatisk fornyelse. Hvis en Norton-ekspert ikke kan fjerne virussen fra din enhed, er du berettiget til tilbagebetaling af den fulde pris, du har betalt for det kvalificerende abonnement i den indeværende periode. Hvis du har en Norton-pakke (et kvalificerende abonnement fra NortonLifeLock købt sammen med enten et andet tilbud fra NortonLifeLock eller et tredjepartstilbud), vil tilbagebetalingen være begrænset til producentens vejledende udsalgspris for det kvalificerende abonnement i den indeværende abonnementsperiode, og den vil ikke kunne overstige den samlede pris, som du har betalt for pakken. Tilbagebetalingen beregnes eksklusive rabatter eller modtagne tilbagebetalinger, forsendelsesgebyrer og afgifter, undtagen i visse stater og lande, hvor fragt, forsendelsesgebyr og afgifter kan refunderes. Der ydes ingen refundering pga. skader, der er opstået som følge af virus. Der er flere oplysninger på Norton.com/guarantee.

Løsningen gjorde det nemt for mig at håndtere problemet.

Ja Nej

Hjælp os med at forbedre denne løsning.

Tak, fordi du hjalp os med at forbedre oplevelsen.

Hvad ønsker du at gøre nu?

Se efter løsninger, eller kontakt os.

DOCID: v117057704
Operativsystem Windows
Sidst ændret: 26/02/2020