Manuel deling

Manuel deling forekommer, når onlinesvindlere vildleder brugere til at trykke på deleknappen manuelt for at få vist indhold. Svindlerne bruger sensationelle opslag om chokerende, morsomme, seksuelle eller pinlige hændelser og påstår at linke til en relateret video. Når brugere forsøger at få vist videoen, bliver de enten bedt om at dele opslaget, eller de bliver narret til at trykke på deleknappen på et andet sprog. Når opslaget er delt, kan brugeren blive bedt om at udfylde et spørgeskema, tilmelde sig en abonnementstjeneste eller downloade en skadelig browserudvidelse eller et program.

Hvad er deling?

Facebook-brugere kan dele ting, der er slået op på andre Facebook-sider, eller historier, der findes på andre websteder, der tillader social deling via Facebook. Der er anbragt en deleknap under opslag og opdateringer på Facebook. Websteder, der tillader social deling, kan også have en deleknap, så brugerne kan dele deres indhold på Facebook. Deling er en meget effektiv metode til hurtig spredning af onlineindhold, men desværre er svindlerne godt klar over dette.

Figur 1. En widget med Facebook-deling viser det antal gange, indholdet er blevet delt

Sådan fungerer denne svindel

Svindelen fungerer ved at spille på menneskers nysgerrighed. Anvendte opslag i denne form for svindel har ofte en sensationel overskrift og et lokkende stillbillede fra en video. Overskriften er om en chokerende, pinlig, seksuel eller morsom hændelse, som skal få personer til at klikke på linket for at se videoen.

Figur 2. Eksempel på et opslag i et svindelnummer med manuel deling

Når en bruger klikker på linket, bliver vedkommende bedt om at dele opslaget for at se videoen.

Figur 3. Bruger bliver bedt om at dele opslaget for at se video

Hvis brugeren stadig er besluttet på at se videoen og deler opslaget, kan brugeren blive sendt til et websted med et spørgeskema eller en anden tilknyttet side, hvor svindlere kan tjene penge, eller til ondsindede websteder. Brugere kan også blive bedt om at downloade ondsindede browserudvidelser eller programmer. I mellemtiden er opslaget blevet delt med brugerens Facebook-kontakter, og svindelen er blevet spredt yderligere. Brugeren kommer muligvis aldrig til at se videoen, da opslagene ofte er baseret på falske nyhedshistorier.

Figur 4. Når opslaget er blevet delt, kan brugere blive bedt om at udfylde et spørgeskema

Variationer af denne form for svindel

I nogle variationer af denne form for svindel er ordet Del erstattet af ordet Jaa, som er det finske ord for "del", for at narre brugerne.

Figur 5. Variation af svindel med manuel deling, hvor ordet Del er erstattet med Jaa

Yderligere oplysninger

Tak!

Tak fordi du brugte Norton-support.

< Tilbage

Hjalp disse oplysninger?

DOCID: v99844648_retail_da_dk
Sidst ændret: 14/07/2014