Arrangementsvindel

Arrangementsvindel udføres af en svindler, der opretter en arrangementside på Facebook for at omdirigere brugere til et skadeligt websted, indsamle brugernes personlige oplysninger eller få adgang til deres Facebook-profiler. Svindleren inviterer typisk et stort antal brugere til arrangementsiden for at øge antallet af potentielle ofre.

Hvad er en Facebook-arrangementside?

Facebook-brugere kan oprette en arrangementside for at invitere andre til en speciel begivenhed i det virkelige liv. Brugere kan oprette en side for deres eget personlige arrangement, som f.eks. en fødselsdagsfest, og virksomheder kan bruge funktionen til at reklamere for arrangementer, som f.eks. en koncert. Hvis en person, der opretter en arrangementside, inviterer andre brugere til begivenheden, får brugerne en meddelelse, og de skal derefter acceptere, udskyde eller afvise invitationen. Den person, der opretter arrangementet, kan tillade, at alle brugere kan deltage på arrangementsiden, at det kun er venner, der kan deltage, eller gøre den tilgængelig udelukkende via invitation.

Figur 1. Værktøjet til oprettelse af en Facebook-arrangementside

Hvordan fungerer denne svindel?

En svindler kan udnytte denne funktion til at sende falske arrangementsider til Facebook-brugere. Svindleren kan bruge inficerede Facebook-konti til at oprette og sprede arrangementsiden, hvilket får arrangementet til at se legitimt ud for den pågældende brugers venner. Forfalskede arrangementsider reklamerer normalt for falske tjenester, som kan være meget efterspurgte, som f.eks. muligheden for at se, hvem der har set brugerens Facebook-profil.

Når brugerne accepterer invitationen, bliver de bedt om at se afsnittet "Flere oplysninger" på arrangementsiden for at få adgang til den falske tjeneste. Dette afsnit kan indeholde et link til et skadeligt websted eller et spørgeskema, hvor svindleren tjener penge, hver gang nogen udfylder det.

Selvom brugeren afviser invitationen, kan svindleren stadig sende opdateringer af arrangementet til alle brugere, hvilket resulterer i flere modtagne spammeddelelser.

Yderligere oplysninger

Tak!

Tak fordi du brugte Norton-support.

< Tilbage

Hjalp disse oplysninger?

DOCID: v99844633_retail_da_dk
Sidst ændret: 21/08/2014