Oplysninger om Norton-programmer og GameOver Zeus-truslen

Denne artikel indeholder flere oplysninger om GameOver Zeus-truslen, og hvordan Norton-programmer beskytter mod denne trussel.

Hvad er GameOver Zeus-truslen?

  • GameOver Zeus (GOZ) er en variant af Trojan.Zbot, der også er kendt som "Zeus", og bruger peer-to-peer-netværk og domæne-genereringsalgoritmer (DGA) til overtage computere. Du kan læse mere i meddelelsen fra US-CERT.

Hvad gør GameOver Zeus?

  • GameOver Zeus-botnet kan bruges til at udføre omfattende økonomisk kriminalitet ved at overtage tusindvis af ofres netbank-sessioner. GameOver Zeus spredes typisk af en mail, der ligner en faktura. Når en inficeret bruger benytter sin netbank på en kompomitteret computer, opsnapper GameOver brugerens onlinesession ved hjælp af en teknik, der kaldes for "manden-i-browseren" (MITB). Teknikken kan narre to-faktors-autentificering og vise falske banksikkerheds-meddelelser til brugeren for at franarre vedkommende oplysninger til at godkende transaktioner. Når angriberne får adgang til disse oplysninger, kan de ændre brugerens netbank-transaktioner og stjæle vedkommendes penge.

Hvordan beskytter Norton min computer?

  • Alle Norton-sikkerhedsprogrammer (deriblandt Norton AntiVirus, Norton Internet Security, Norton 360 og Norton Security Suite) benytter flere forsvarslag mod skadelige programmer såsom GameOver Zeus. Men disse trusler forandres hele tiden, så de bedre kan undgå at blive opdaget.

    Hvis din computer bliver inficeret, måske på grund af en ny variant eller fordi du ikke har et aktivt Norton-abonnement, er selve truslen meget svær at opdage. Hvis du mener, at din computer er inficeret med GameOver Zeus-virussen, kan du kontrollere computeren med Nortons brugertilpassede fjernelsesværktøj. Værktøjet er designet til at omgå teknikkerne, som truslen benytter til at undgå rootkit-scanninger, og fjerner den. Dette fjernelsesværktøj er vigtigt, fordi GameOver Zeus-varianten blokerer ethvert forsøg på at installere Norton-programmer.

    Du kan læse mere om, hvordan du henter og bruger fjernelsesværktøjet, i Trojan.Zbot-fjernelsesværktøjet.

Tak!

Tak fordi du brugte Norton-support.

< Tilbage

Hjalp disse oplysninger?

DOCID: v99503973_EndUserProfile_da_dk
Operativsystem Windows 8, Windows 7, Windows Vista, Windows XP
Sidst ændret: 05/06/2014