Norton Mobile Security slår automatisk TalkBack til på min Android-enhed

På grund af en kendt fejl bliver TalkBack-funktionen muligvis aktiveret på din Android-enhed, uden at du er klar over det. Hvis TalkBack er aktiveret, taler enheden til dig, når du udfører visse handlinger, f.eks. når du skifter mellem forskellige startskærme eller opretter en mappe på startskærmen. Fejlen påvirker alle de apps, der anvender en tilgængelighedstjeneste, og det gør Norton Mobile Security, når du aktiverer App Advisor-scanning i Google Play.

Desværre har Norton ingen kontrol over disse problemer med TalkBack-tjenesten. Men vi har forsøgt at begrænse det antal brugere, der oplever problemet, ved at deaktivere App Advisor-funktionen til Google Play og Webbeskyttelse i nogle browsere på Samsung-enheder med Android 4.1 eller ældre samt på nogle få andre enheder.

Hvis du oplever dette problem, skal du slå TalkBack fra, hver gang du genstarter enheden.

En systemopdatering med en version, der er nyere end Android 4.1.1 kan muligvis løse dette problem, hvis en sådan systemopdatering er til rådighed. Kontrollér, om enheden har nogen systemopdateringer til rådighed, eller kontakt producenten af enheden eller mobiloperatøren for at finde ud af, om der er en systemopdatering til rådighed.

Deaktivering af TalkBack-funktionen

  1. Gå til Indstillinger > Tilgængelighed > TalkBack.

  2. Tryk på Indstillinger nederst på skærmen.

  3. Fjern markeringen af alle mulighederne under TalkBack-indstillinger, og tryk på Tilbage.

  4. Hvis TalkBack-tjenesten er aktiveret, skal du slå den fra.

Deaktivering af TTS-tjenester (Text-To-Speech)

  1. Gå til Indstillinger > Apps eller Applikationsadministrator.

  2. Stryg hen over skærmen, eller vælg fanen Alle på skærmen Applikationsadministrator.

  3. Rul ned på listen over apps og tjenester, der kører på enheden, og tryk på Google Text-to-speech-funktionen.

    Hvis producenten af enheden også tilbyder en Text-to-Speech-funktion, skal du også deaktivere den.

  4. Tryk på Deaktiver i vinduet App-info for at stoppe Text-to-Speech-tjenester.

Hvis problemet fortsætter, skal du kontrollere, at du har installeret de nyeste opdateringer til operativsystemet på enheden. Du kan også henvende dig til producenten af enheden (f.eks. Samsung) for at få flere oplysninger om denne fejl.

Andre kendte problemer på Android-enheder

Der er flere andre kendte problemer, som kan påvirke menuen med tilgængelighedstjenester på Android-enheden. Du støder muligvis på fejlene, når du prøver at aktivere App Advisor til Google Play, som anvender tilgængelighedstjenester. Problemerne påvirker først og fremmest Samsung-enheder, men du kan opleve lignende problemer med enheder fra andre producenter.

Her er nogle af de problemer, du kan opleve, og anvisninger til løsning af dem:

Tak!

Tak fordi du brugte Norton-support.

< Tilbage

Hjalp disse oplysninger?

DOCID: v97499974_EndUserProfile_da_dk
Operativsystem Android
Sidst ændret: 29/05/2016