Hvorfor identificerer Norton Mobile Security en app som en trussel mod personlige data på min Android-enhed?

Funktionen App Advisor i Norton Mobile Security beskytter enheden ved at advare om de installerede apps, der udviser forstyrrende adfærd og udgør en potentiel trussel mod personlige data. Den scanner enheden vha. en cloud-baseret omdømmescanning og identificerer apps som "trussel mod personlige data" eller som "sikre apps".

På grundlag af App Advisor-rapporten kan du vælge at stole på eller afinstallere de apps, der identificeres som en trussel mod personlige data.

I det følgende kan du se de aktiviteter, som App Advisor scanner og kontrollerer apps for:

  • Indsamling af sms-beskeder : Appen indsamler og afsender sandsynligvis meddelelser fra telefonen. Udover at det udgør en sikkerhedsrisiko, skal du også betale for overførsel af beskederne via dit data- eller mobilabonnement.

  • Indsamling af oplysninger om opkaldslog : Denne app indsamler og sender sandsynligvis oplysninger om dato, varighed og telefonnumre for de opkald, du foretager og modtager. Udover at det udgør en sikkerhedsrisiko, skal du også betale for overførsel af beskederne via dit dataabonnement.

  • Indsamling af billeder fra kameraet : Denne app indsamler og sender sandsynligvis billeder fra enheden. Udover at det udgør en sikkerhedsrisiko, skal du også betale for overførsel af beskederne via dit dataabonnement.

  • Indsamling af oplysninger om kontakter : Appen indsamler og sender sandsynligvis oplysninger fra adressebogen. Udover at det udgør en sikkerhedsrisiko, skal du også betale for overførsel af beskederne via dit dataabonnement.

  • Visning af reklamer i appen : Når du bruger denne app, kan du blive forstyrret af reklamer såsom bannere, pop op-reklamer og anden grafik. Disse reklamer er almindelige og findes i mange gratis apps.

  • Indsamling af enhedens telefonnummer : Denne app indsamler og sender sandsynligvis enhedens telefonnummer. Udover at det er en potentiel sikkerhedsrisiko, skal du muligvis også betale ekstra for overførsel af data via netværket eller sms-beskeder.

  • Indsamling af oplysninger om SIM-kortet : Denne app indsamler og sender sandsynligvis oplysninger fra SIM-kortet, f.eks. oplysninger fra adressebogen, pinkoder til mobilen og opkaldshistorik. Disse oplysninger kan også identificere enheden og bruges til at "sortliste" den på mobilnetværket. Udover at det er en potentiel sikkerhedsrisiko, skal du muligvis også betale ekstra for overførsel af data via netværket eller sms-beskeder.

  • Indsamling af personlige kontooplysninger : Denne app indsamler og sender sandsynligvis personlige kontooplysninger, f.eks. brugernavne og adgangskoder for de konti, som synkroniseres med mobilenheden. Udover at det er en potentiel sikkerhedsrisiko, skal du muligvis også betale ekstra for overførsel af data via netværket eller sms-beskeder.

  • Opfordringer til at installere andre apps : Når du bruger denne app, bliver du opfordret til at installere andre apps på enheden. Bare rolig - disse apps kan ikke installeres uden din tilladelse, men anmodningen kan være forstyrrende for din brugeroplevelse.

  • Opdateringer med nye funktioner : Denne app opdaterer automatisk sig selv med nye funktioner uden din tilladelse. Opdateringerne er muligvis ikke altid skadelige og kan være en del af en normal funktion i appen.

  • Reklamer i meddelelseslinjen : Denne app placerer reklamer i Android-meddelelseslinjen, så linjen bliver overfyldt, hvorved du muligvis går glip af vigtige meddelelser eller opkald.

  • Tilføjelse af ikoner på enhedens skærm : Appen opretter reklameikoner på enhedens startskærm, f.eks. genveje til webreklamer. Ikonerne kan også selv være reklamer.

  • Ændring af browserbogmærker : Denne app tilføjer, sletter eller ændrer bogmærker i mobilens browser og føjer sandsynligvis link til reklamesider til bogmærkemenuen.

  • Afspilning af lydreklamer under opkald : Denne app kan forstyrre dine opkald ved at afspille lydreklamer i stedet for den ringetone, du normalt hører, når du ringer til nogen.

  • Visning af reklamer i sms-indbakken : Denne app placerer tekstreklamer i indbakken til beskeder. Du får sandsynligvis ikke besked om, at reklamerne er der, men de kan fylde op i indbakken, så det bliver mere besværligt at søge i de rigtige meddelelser.

  • Ændring af browserens startside : Hvis du bruger denne app, ændrer den muligvis browserens standardstartside.

  • Afsendelse af en sms, når du klikker på en reklame : Når du aktiverer en reklame, sendes der via dit dataabonnement en uautoriseret meddelelse til en udenforstående part eller tjeneste. Du kan komme ud for at skulle betale ekstra for dataforbrug og for tjenester og abonnementer, du ikke har godkendt.

  • Indsamling af optaget lyd : Denne app kan sandsynligvis indsamle og sende lydfiler fra enheden. Udover at det udgør en sikkerhedsrisiko, skal du også betale for overførsel af beskederne via dit dataabonnement.

  • Indsamling af oplysninger om kalenderbegivenheder : Appen indsamler og afsender sandsynligvis oplysninger om kalenderbegivenhederne på telefonen. Udover at det udgør en sikkerhedsrisiko, skal du også betale for overførsel af beskederne via dit dataabonnement.

Tak!

Tak fordi du brugte Norton-support.

< Tilbage

Hjalp disse oplysninger?

DOCID: v89916744_EndUserProfile_da_dk
Operativsystem Android
Sidst ændret: 27/10/2016