Installation af Norton Identity Safe

For at kunne bruge Norton Identity Safe skal du først installere Norton Identity Safe-klienten på enheden. Du kan besøge Norton Identity Safe-webstedet med enheden, som du vil hente og installere klienten eller app'en på.

Når du installerer Norton Identity Safe-klienten, opretter Norton Identity Safe et ikon på dit startskærmbillede eller skrivebord. Du kan bruge ikonet til åbne Norton Identity Safe hurtigt.

I Windows kan du også åbne Norton Identity Safe fra meddelelsesområdet på proceslinjen. Som standard vises ikonet for Norton Identity Safe på proceslinjen. Du kan når som helst vælge at vise eller skjule ikonet på proceslinjen ved at markere eller fjerne markeringen af Vis proceslinje-ikonet under Indstillinger > Generelt.

Hvis du bruger en enhed med et Norton-produkt, der understøtter Identity Safe, behøver du ikke at installere Norton Identity Safe-klienten på den samme enhed. Hvis du bruger et ældre Norton-program, kan du opgradere til den seneste version og få glæde af de nyeste funktioner i Norton Identity Safe.

De personlige oplysninger, som du vil administrere med Norton Identity Safe, gemmes på vores servere. På den måde kan du se dataene på webstedet for Norton Identity Safe og på enhver enhed, hvor Norton Identity Safe er installeret. Det eneste, du behøver, er en Norton-konto, en adgangskode til din boks og en internetforbindelse.

Hvis du opbevarer personlige oplysninger i en lokal boks, kan du omdanne den til en cloudboks. Med en cloudboks får du større fleksibilitet, og den er lige så sikker som en lokal boks. Hvis du gør det, kan du dog ikke bruge den lokale boks længere.

Sådan henter og installerer du Norton Identity Safe-klienten i Windows eller Mac OS

  1. Åbn browseren, og gå til: https://identitysafe.norton.com/

  2. Klik på Hent GRATIS nu på Norton Identity Safe-websiden.

  3. Gør et af følgende:

    • I Mac OS skal du i App Store -vinduet klikke på Gratis og dernæst på Installér app.

    • I Windows skal du dobbeltklikke på filen, når den er overført til computeren, og klik derefter på Kør.

  4. I Windows skal du klikke på Norton-licensaftale, læse den igennem og klikke på Luk.

  5. Gør et af følgende:

    • I Mac OS skal du logge på med dit Apple ID.

    • I Windows skal du klikke på Acceptér og installer.

Sådan henter og installerer du Norton Identity Safe-app'en i Android eller iOS

  1. Gør et af følgende:

    • I Android skal du åbne Play Store. Hvis det er første gang, du åbner Play Store, vises skærmbilledet med vilkår for brug af tjenesten. Tryk på Acceptér for at fortsætte.

    • I iOS skal du trykke på App Store -ikonet på startskærmen.

  2. Søg efter og vælg Norton Identity Safe-app'en.

  3. Udfør en af følgende handlinger:

    • I Android skal du på skærmbilledet med oplysninger om appen trykke på Installér og derefter på Acceptér og download.

    • I iOS skal du trykke på Gratis og derefter på INSTALLÉR APP. På skærmbilledet Adgangskode til Apple ID skal du indtaste adgangskoden til din Apple-konto.

    Du kan også hente app'en ved at scanne QR-koden på Norton Identity Safe-webstedet.

Tak!

Tak fordi du brugte Norton-support.

< Tilbage

Hjalp disse oplysninger?

DOCID: v89757948_identity_safe_standalone_1_da_dk
Operativsystem Windows
Sidst ændret: 28/09/2015