Scanning af computeren med Norton Power Eraser

Norton Power Eraser er et avanceret værktøj til at fjerne malware, der hjælper mod sikkerhedstrusler, som er vanskelige at fjerne. Hvis et program kapres på din computer, og du har svært ved at finde eller fjerne det, kan Norton Power Eraser måske fjerne denne sikkerhedsrisiko fra din computer. Det er vanskeligt at opdage crimeware, der går under betegnelsen scareware og rogueware, som cyberkriminelle bruger til at narre dig til at downloade trusler på din computer, uden at du er klar over det.

Norton Power Eraser kan registrere og fjerne sikkerhedsrisici, som efterligner lovlige programmer (falske antivirusprogrammer), også kendt som scareware, rogueware eller scamware. Dette værktøj benytter mere aggressive metoder end Norton-programmet, og der er derfor risiko for, at nogle almindelige programmer markeres til sletning. Du bør derfor gennemse scanningsresultaterne nøje, inden du sletter filerne.

Når du scanner og eliminerer trusler, opretter Norton Power Eraser et systemgendannelsespunkt. Hvis du har fjernet nogle vigtige filer, kan du med Norton Power Eraser gendanne filerne ved hjælp af funktionen Fortryd forrige rettelse. I Norton Power Eraser er der en liste over de seneste reparationer, hvor du kan se og gendanne de vigtige filer.

Du kan få flere oplysninger om Norton Power Eraser i Norton Power Eraser-tutorials.

Scanning med Norton Power Eraser

  1. Dobbeltklik på Sikkerhed i hovedvinduet i Norton-programmet, og klik derefter på Scanninger.

  2. I vinduet Scanninger under Norton Power Eraser skal du klikke på Norton Power Eraser.

  3. Klik på Gå til.

  4. Klik på OK i vinduet Norton Power Eraser.

  5. Klik på Avancerede scanninger i hovedvinduet i Norton Power Eraser.

  6. Klik på Systemscanning.

  7. Gennemse scanningsresultaterne, og følg vejledningen på skærmen for at eliminere de registrerede sikkerhedsrisici.

Video: Sådan kører du en Norton Power Eraser-scanning vha. dit Norton-program

Video: Sådan downloader og bruger du Norton Power Eraser til at fjerne uønskede programmer og trusler

Tak!

Tak fordi du brugte Norton-support.

< Tilbage

Hjalp disse oplysninger?

DOCID: v89340909_ns_retail_da_dk
Operativsystem Windows
Sidst ændret: 08/09/2016