Redigering eller sletning af loginoplysninger

Alle de loginoplysninger, du har gemt, vises under fanen Loginoplysninger. Du kan redigere de loginoplysninger, du har gemt. Det er også muligt at slette et sæt loginoplysninger, hvis du ikke længere har brug for det.

Sådan redigerer eller sletter du loginoplysninger i Windows eller Mac OS

  1. Udfør en af følgende handlinger:

    • I Windows skal du klikke på ikonet for Norton Identity Safe på skrivebordet eller proceslinjen.

    • I Mac OS skal du i mappen Programmer starte Norton Identity Safe.

  2. I hovedvinduet i Norton Identity Safe skal du klikke på fanen Loginoplysninger.

  3. Klik på det sæt loginoplysninger, du vil redigere eller slette.

    Du kan bruge funktionen Sortér efter til at finde et sæt loginoplysninger hurtigere. Du kan også foretage en direkte søgning efter loginoplysninger i feltet Søg i din boks.

  4. Udfør en af følgende handlinger:

    • Hvis du vil redigere et sæt loginoplysninger, skal du i vinduet, der vises, klikke på Rediger, foretage de nødvendige ændringer og dernæst klikke på Gem.

    • Hvis du vil slette et sæt loginoplysninger, skal du i vinduet, der vises, klikke på Slet og dernæst klikke på Ja i advarslen.

Sådan redigerer eller sletter du loginoplysninger i Android eller iOS

  1. Log på Norton Identity Safe-app'en

  2. På skærmbilledet Min boks skal du trykke på Loginoplysninger.

  3. Tryk på det sæt loginoplysninger, du vil redigere eller slette.

    Du kan også søge efter et sæt loginoplysninger med søgefeltet.

  4. Udfør en af følgende handlinger:

    • Du kan redigere et sæt loginoplysninger ved at trykke på redigeringsikonet i øverste højre hjørne af skærmbilledet, foretage de ønskede ændringer og dernæst trykke på ikonet der forestiller et flueben.

    • Du sletter et sæt loginoplysninger ved at trykke på Slet disse loginoplysninger i nederste højre hjørne af skærmbilledet og bekræfte sletningen i dialogboksen med advarslen. Afhængigt af hvilken indstilling du vælger, vil du muligvis blive bedt om en adgangskode til boksen for at fuldføre sletningen.

Tak!

Tak fordi du brugte Norton-support.

< Tilbage

Hjalp disse oplysninger?

DOCID: v71133070_identity_safe_standalone_1_da_dk
Operativsystem Windows
Sidst ændret: 28/09/2015