Sådan fjernes FBI Moneypak/Interpol/Mandiant/Cyber Security-virussen fra din computer

Denne type program, der er kendt som ransomware, viser advarsler om, at du er nødt til at sende penge for at låse din computer op. Et ransomware-program spærrer adgangen til din computer og viser et krav om, at du skal betale løsepenge til programmøren, for at du kan bruge computeren. Programmet beder brugeren om at sende penge via MoneyPak eller uKash, alt efter brugerens lokalområde.

Disse programmer forsøger at lokke dig til at sende penge ved at bilde dig ind, at din computer ikke længere kan benyttes.

Gør følgende for at fjerne programmerne fra computeren.

TRIN 1

Genstart computeren i fejlsikret tilstand med kommandoprompt

  1. Genstart computeren.

  2. Når computeren starter, skal du trykke F8, indtil startmenuen vises.

  3. Brug piletasterne på tastaturet i menuen Avancerede startindstillinger til at vælge Fejlsikret tilstand med kommandoprompt.

  4. Tryk på Enter.

  5. Indtast følgende tekst i vinduet cmd.exe, og tryk på Enter.

    net user norton norton /add

    Dermed oprettes en ny brugerprofil norton med adgangskoden norton.

  6. Indtast følgende tekst på den næste linje, og tryk på Enter.

    net localgroup administrators norton /add

    Dette giver administratorer adgang til den nyoprettede profil norton.

TRIN 2

Genstart computeren i fejlsikret tilstand med netværk

  1. Genstart computeren.

  2. Når computeren starter, skal du trykke F8, indtil startmenuen vises.

  3. Brug piletasterne på tastaturet i menuen Avancerede startindstillinger til at vælge Fejlsikret tilstand med netværk.

  4. Tryk på Enter.

    Log på med administratorprofilen, du oprettede i trin 1, hvis du bliver bedt om det.

TRIN 3

Hent og kør Norton Power Eraser - omdømmescanning

  1. Hent Norton Power Eraser.

  2. Klik på Gem.

  3. Vælg Skrivebord som placering, og klik på Gem.

  4. Hvis du vil køre Norton Power Eraser, skal du dobbeltklikke på filen NPE.exe.

  5. Læs licensaftalen, og klik på Acceptér.

  6. Klik på ikonet Avancerede muligheder i vinduet Norton Power Eraser.

  7. I vinduet Avanceret ved siden afOmdømmescanning skal du klikke på Scan nu.

  8. Klik på Scan en mappe i vinduet Vælg en scanningstype.

  9. Gør et af følgende i vinduet Søg efter mappe, alt efter hvilken version af Windows du bruger:

    • Windows 8/7/Vista: Gå til Computer > Lokal disk (C:), og åbn mappen Brugere.

    • Windows XP: Gå til Computer > Lokal disk (C:) > Documents and Settings, og åbn mapperne Administrator og Alle brugere.

      Udfør Omdømmescanning i administratormappen og derefter i alle mapperne under Brugere.

  10. Klik på OK for at starte omdømmescanningen.

  11. Klik på Ret nu for at reparere opdagede filer i vinduet Scanning udført.

  12. Genstart computeren.

TRIN 4

Genstart computeren i fejlsikret tilstand med netværk

  1. Når computeren starter, skal du trykke F8, indtil startmenuen vises.

  2. Brug piletasterne på tastaturet i menuen Avancerede startindstillinger til at vælge Fejlsikret tilstand med netværk.

  3. Tryk på Enter.

    Log på med administratorprofilen, du oprettede i trin 1, hvis du bliver bedt om det.

TRIN 5

Kør Norton Power Eraser Scan

  1. Dobbeltklik på filen NPE.exe.

  2. Læs licensaftalen, og klik på Acceptér.

  3. Klik på ikonet Scan efter risici i vinduet Norton Power Eraser.

  4. Norton Power Eraser udfører som standard en Rootkit-scanning og kræver, at du genstarter computeren. Når du bliver bedt om at genstarte computeren, skal du klikke på Genstart nu.

  5. Log på med administratorprofilen, du oprettede i trin 1, hvis du bliver bedt om det.

  6. Derefter starter scanningen automatisk.

    Vent på, at scanningen bliver fuldført.

  7. Følg anvisningerne på skærmen for at fjerne skadelige filer.

  8. Genstart computeren i normal tilstand.

TRIN 6

Kør LiveUpdate

  1. Start Norton-programmet.

  2. Vælg en af følgende muligheder afhængigt af dit Norton-program:

    • Norton AntiVirus eller Norton Internet Security: Klik på LiveUpdate i hovedvinduet.

    • Norton 360: Klik på Opgaver i hovedvinduet, og klik derefter på Kør LiveUpdate.

  3. Når Norton LiveUpdate er færdig, skal du klikke på OK eller Luk.

  4. Kør LiveUpdate, indtil du ser meddelelsen: "Norton-programmet har de seneste opdateringer."

  5. Luk alle programmer, og genstart computeren.

TRIN 7

Kør en Komplet systemscanning

  1. Start Norton-programmet.

  2. Vælg en af følgende muligheder afhængigt af dit Norton-program:

    • Norton AntiVirus eller Norton Internet Security: Klik på Scan nu i hovedvinduet.

    • Norton 360: Klik på Opgaver i hovedvinduet, og klik derefter på Kør scanninger.

  3. Vælg Komplet systemscanning, og klik på Ok i vinduet Scanninger.

  4. Klik på Luk eller Afslut, når scanningen er udført.

Hvad gør jeg, hvis dette ikke virker?

Video

Tak!

Tak fordi du brugte Norton-support.

< Tilbage

Hjalp disse oplysninger?

DOCID: v71075396_EndUserProfile_it_it
Operativsystem Windows 8, Windows 7, Windows Vista, Windows XP
Sidst ændret: 04/02/2014