Søgning i internetbrowseren går langsomt, og browseren er længe om at starte

Du undrer dig måske over, hvorfor internethastigheden er lavere end den, din tjenesteudbyder har tilbudt, eller hvorfor det er begyndt at gå langsomt at indlæse websteder. Der kan være flere årsager til, at internetforbindelsen er langsom, eller at browseren er længe om at starte.

  • Ophobning af midlertidige internetfiler

  • Virusinfektion

  • Uønskede tilføjelsesprogrammer i browsere

  • Svagt Wi-Fi-signal

  • Flere browsersessioner

  • Flere sikkerhedsprogrammer

Norton kan hjælpe dig med nogle af årsagerne.

Før du følger disse trin, skal du sørge for at finjustere computeren vha. Norton-funktionerne til forbedring af ydeevnen. Du kan få flere oplysninger i Min computer kører langsomt

TRIN 1

Find det tilføjelsesprogram til browseren, der gør computeren langsommere

    Uønskede tilføjelsesprogrammer i browseren kan medføre, at browseren indlæser sider langsommere. Vi anbefaler, at du deaktiverer tilføjelsesprogrammerne ét ad gangen, så du kan finde ud af, hvilket tilføjelsesprogram der er skyld i hastighedsnedsættelsen.

  1. Start din browser.

  2. Vælg en af følgende muligheder, afhængigt af hvilken browser du bruger:

    • Internet Explorer: Klik på Administrer tilføjelsesprogrammer i menuen Funktioner.

    • Mozilla Firefox: Klik på ikonet Åbn menu i øverste højre hjørne, og klik på Tilføjelser. Vælg Udvidelser på siden Administration af tilføjelser.

    • Google Chrome: Klik på ikonet Tilpas og konfigurer Google Chrome i øverste højre hjørne, og klik på Indstillinger. Klik på Udvidelser under Chrome.

  3. Vælg udvidelserne én ad gangen, og deaktiver dem.

    Hvis internetforbindelsen bliver langsommere, når du tilføjer et bestemt tilføjelsesprogram, skal du lade det være deaktiveret.

TRIN 2

Slet midlertidige internetfiler

    Norton Filoprydning fjerner de midlertidige filer, som anvendes af Internet Explorer og Mozilla Firefox. Med tiden kan midlertidige filer medføre, at browserens hastighed bliver markant lavere.

  1. Start Norton.

  2. Klik på Ydeevne i Norton-vinduet, og klik derefter på Filoprydning.

    Funktionen Oprydning i Firefox kan kun benyttes, hvis Firefox er installeret på computeren.

  3. Klik på Luk, når de midlertidige filer er fjernet.

    Fortsæt til næste linje for at fjerne midlertidige internetfiler i Google Chrome. Fortsæt til trin 3, hvis Google Chrome ikke er installeret.

  4. Du åbner vinduet Ryd browserdata i Google Chrome ved at trykke på Ctrl + Skift + Del på tastaturet.

  5. Øverst i vinduet Ryd browserdata skal du vælge altid på rullelisten.

  6. Mulighederne er valgt som standard i vinduet. Klik på Ryd browserdata.

TRIN 3

Afinstaller sikkerhedsprogrammer, der ikke er fra Norton

    Alle sikkerhedsprogrammer er designet, så de kan fungere selvstændigt på en computer. Hvis der er flere sikkerhedsløsninger på den samme computer, er de som regel ikke optimeret til at fungere samtidig, hvilket medfører en forringelse af ydeevnen.

  1. Tryk på tasterne Windows og R samtidig for at åbne dialogboksen Kør.

  2. Indtast følgende tekst, og tryk på Enter.

    appwiz.cpl

  3. På listen over installerede programmer skal du vælge det sikkerhedsprogram, der ikke er fra Norton, og derefter klikke på Afinstaller eller Fjern.

  4. Følg anvisningerne på skærmen.

  5. Når afinstallationen er færdig, skal du genstarte computeren.

TRIN 4

Hent og kør Norton Power Eraser

    Der er muligvis en infektion på computeren, så internetforbindelsen eller browseren fungerer langsomt. Kør Norton Power Eraser for at udføre en grundig scanning og fjerne infektionen.

  1. Hent Norton Power Eraser.

  2. Klik på Gem.

  3. Vælg Skrivebord som placering, og klik på Gem.

  4. Hvis du vil køre Norton Power Eraser, skal du dobbeltklikke på filen NPE.exe.

    Hvis vinduet til kontrol af brugerkonti vises, skal du klikke på Ja eller Fortsæt.

  5. Læs licensaftalen, og klik på Acceptér.

  6. Klik på ikonet Scan efter risici i vinduet Norton Power Eraser.

  7. Norton Power Eraser udfører som standard en Rootkit-scanning og kræver, at du genstarter computeren. Når du bliver bedt om at genstarte computeren, skal du klikke på Genstart. Hvis du ikke ønsker at inkludere Rootkit-scanningen, skal du gå til Indstillinger og fjerne markeringen ud for funktionen Inkluder Rootkit-scanning (Systemet skal genstartes).

  8. Når computeren er genstartet, starter scanningen automatisk. Følg anvisningerne på skærmen.

    Vent på, at scanningen bliver fuldført.

Har du brug for yderligere hjælp?

Tak!

Tak fordi du brugte Norton-support.

< Tilbage

Hjalp disse oplysninger?

DOCID: v59066890_EndUserProfile_da_dk
Operativsystem Windows
Sidst ændret: 22/08/2017