Min computer er længe om at starte

Der kan være flere årsager til, at din computer starter langsomt - lige fra virusinfektion til startelementer, der er i konflikt med hinanden, og sikkerhedsprogrammer fra forskellige tredjeparter. Norton kan hjælpe dig med at finde nogle af årsagerne, så du kan få computeren til at starte hurtigere.

Før du følger disse trin, skal du sørge for at finjustere computeren vha. Norton-funktionerne til forbedring af ydeevnen. Du kan få flere oplysninger i Min computer kører langsomt

TRIN 1

Administration af startelementer

    Der er muligvis mange programmer, som indlæses under starten, og det kan medføre, at computeren starter langsommere. Med Norton-funktionen Startstyring kan vi hjælpe dig med at holde styr på de programmer, der indlæses under starten, så computeren kan starte hurtigere

  1. Start Norton-programmet.

  2. Dobbeltklik på Ydeevne i Norton-programvinduet, og klik derefter på Startstyring.

  3. Vælg det program, som du vil forsinke, under Forsinket start i vinduet Startstyring.

    Hvis du ikke er sikker på, hvilke programmer, der skal forsinkes, kan du gennemse resultaterne under Ressourceforbrug. Hvis et program har et stort ressourceforbrug, anbefaler vi, at du tilføjer det under Forsinket start.

  4. Klik på Anvend, og klik derefter på Luk

TRIN 2

Afinstaller sikkerhedsprogrammer, der ikke er fra Norton

    Alle sikkerhedsprogrammer er designet, så de kan fungere selvstændigt på en computer. Hvis der er flere sikkerhedsløsninger på den samme computer, er de som regel ikke optimeret til at fungere samtidig, hvilket medfører en forringelse af ydeevnen.

  1. Tryk på tasterne Windows og R samtidig for at åbne dialogboksen Kør.

  2. Indtast følgende tekst, og tryk på Enter.

    appwiz.cpl

  3. På listen over installerede programmer skal du vælge det sikkerhedsprogram, der ikke er fra Norton, og derefter klikke på Afinstaller eller Fjern.

  4. Følg anvisningerne på skærmen.

  5. Når afinstallationen er færdig, skal du genstarte computeren.

    Du kan også læse dokumentationen til programmet eller kontakte programmets producent for at få at vide, hvordan du afinstallerer et sikkerhedsprogram, som ikke er fra Norton.

TRIN 3

Hent og kør Norton Power Eraser

    Computeren er måske angrebet af et rootkit, og det kan medføre, at den starter langsommere. Vi anbefaler, at du kører en scanning med Norton Power Eraser for at fjerne infektionen.

  1. Hent Norton Power Eraser.

  2. Vælg en af følgende muligheder, afhængigt af hvilken browser du bruger:

    • Internet Explorer: Klik på Kør.

    • Firefox eller Safari: Klik på Overførsler øverst til højre i browseren for at se de downloadede filer, og klik så på den fil, du har downloadet.

    • Chrome: Klik på den downloadede fil nederst til venstre.

  3. Hvis vinduet til kontrol af brugerkonti vises, skal du klikke på Ja eller Fortsæt.

  4. Læs licensaftalen, og klik på Acceptér.

  5. Klik på ikonet Scan efter risici i vinduet Norton Power Eraser.

  6. Norton Power Eraser udfører som standard en Rootkit-scanning og kræver, at du genstarter computeren. Når du bliver bedt om at genstarte computeren, skal du klikke på Genstart. Hvis du ikke vil inkludere Rootkit-scanningen, skal du gå til Indstillinger og fjerne markeringen for funktionen Inkluder Rootkit-scanning (Systemet skal genstartes).

  7. Når computeren er genstartet, starter scanningen automatisk. Følg anvisningerne på skærmen.

    Vent på, at scanningen bliver fuldført.

Tak!

Tak fordi du brugte Norton-support.

< Tilbage

Hjalp disse oplysninger?

DOCID: v59066770_EndUserProfile_da_dk
Operativsystem Windows
Sidst ændret: 22/02/2017