Norton Safe Web

Norton Safe Web er en gratis tjeneste fra Norton, der hjælper dig med at surfe, søge og shoppe mere sikkert.

Ved at bruge Norton Safe Web kan du kontrollere, om et websted er farligt, allerede inden du besøger det. Med Norton Safe Web analyseres webstederne, og det registreres, om der er virus, spyware, malware eller andre sikkerhedstrusler på webstederne. Norton Safe Web opretter sikkerhedsvurderinger for alle webstederne på baggrund af analysen.

Derudover gør Norton Safe Web det muligt at få vist brugergruppens vurdering og brugeranmeldelser af webstederne.

Hvis du ejer et websted, der ikke er Norton-vurderet, kan du registrere webstedet for at få det sikkerhedsvurderet af Norton. Symantec opretter på baggrund af analysen en vurdering med oplysninger om omdømme for dit websted. Vurderingerne findes i Norton-vurderingsrapporten. Vurderingerne hjælper millioner af Norton-brugere med at beslutte, om de vil besøge dit websted.

Norton Safe Web gør følgende muligt for hvert websted, som du vil kende sikkerhedsstatussen for:

  • Få vist Norton-vurderingen.

  • Få vist brugergruppens vurdering.

  • Tilføje anmeldelser.

  • Få vist brugeranmeldelser.

  • Få vist en liste med nøgleord for webstedet.

  • Få vist trusselsoplysninger og generelle oplysninger om webstedet.

Følgende indstillinger kan bruges til at konfigurere Norton Safe Web:

Forbedring af søgeresultater

Gør det muligt at konfigurere Norton Safe Web til at vise webstedets vurdering med symboler ved siden af de enkelte søgeresultater.

Når du foretager søgninger på internettet med søgemaskiner som Google eller Yahoo, viser Norton Safe Web et vurderingssymbol ved siden af de enkelte søgeresultater.

Vis en advarsel ved besøg på skadeligt websted

Gør det muligt at konfigurere Norton Safe Web til at vise en advarsel, når du besøger skadelige websteder.

Når du vælger denne mulighed, viser Norton-programmet en advarsel, når du besøger skadelige websteder. Symantec kan ikke anbefale besøg på sådanne websteder.

Bloker skadelige websteder

Gør det muligt at konfigurere Norton Safe Web til at blokere skadelige websteder.

Når du vælger denne indstilling, vises siden Websted blokeret, når du besøger skadelige websteder. Symantec anbefaler, at du ikke besøger sådanne websteder.

Flere oplysninger

Tak!

Tak fordi du brugte Norton-support.

< Tilbage

Hjalp disse oplysninger?

DOCID: v56160419_nis_mac_sos_6_da_dk
Operativsystem Mac OS X
Sidst ændret: 01/09/2016