Aktivering af Norton-programmet på en Mac-computer

Hvis du ikke aktiverede programmet under installationen, vises en advarsel om abonnementet med jævne mellemrum, indtil du aktiverer programmet.

Produktaktivering er med til at begrænse piratkopiering af software og giver dig sikkerhed for, at du bruger original Symantec-software. Ved aktivering får du abonnement på dit Norton-program i det angivne antal dage.

Du skal aktivere programmet inden for den tidsperiode, som angives i advarslen, da det ellers holder op med at fungere. Hvis du vil aktivere programmet, skal du bruge den programnøgle, der fulgte med produktet.

Du skal have en Norton-konto for at kunne aktivere programmet. Du kan bruge din eksisterende Norton-konto eller oprette en ny. Når du har logget på din Norton-konto, kan du aktivere Norton-programmet ved at indtaste produktnøglen og registrere produktnøglen til Norton-kontoen. Med Norton-kontoen kan du se oplysninger som f.eks. produktnøglen, datoen for registrering af programmet og de nyeste produktopdateringer.

Du har ikke adgang til en Norton-konto, hvis du er bruger af Norton Small Business.

Aktivering af Norton-programmet

  1. Gør ét af følgende:

    • Klik på Aktiver nu i aktiveringsadvarslen.

    • Klik på Aktivér nu i hovedvinduet i Norton-programmet.

  2. I vinduet Abonnement skal du indtaste loginoplysningerne til din Norton-konto og klikke på Log på. Hvis du ikke har en Norton-konto, skal du klikke på Opret en ny Norton-konto for at få en konto.

  3. Du kan aktivere programmet på en af følgende måder:

    • Brug en produktnøgle

      Hvis du vil aktivere programmet ved hjælp af en produktnøgle, som du har købt hos en forhandler, skal du klikke på Indtast en nøgle.

    • Køb et nyt abonnement

      Du kan købe et produktabonnement via nettet, hvis du klikker på Køb et abonnement.

    • Brug et eksisterende abonnement

      Når du har logget på din Norton-konto, kan du i vinduet Abonnement se listen over de produktlicenser, der er registreret til din Norton-konto, og abonnementsoplysninger om de registrerede licenser. Hvis du vil bruge et eksisterende abonnement til aktivering af programmet, skal du vælge abonnementet og derefter klikke på Næste.

  4. Følg vejledningen på skærmen for at fuldføre aktiveringen af Norton-programmet.

Tak!

Tak fordi du brugte Norton-support.

< Tilbage

Hjalp disse oplysninger?

DOCID: v56019852_nis_mac_retail_6_da_dk
Operativsystem Mac OS X
Sidst ændret: 01/09/2016