Konfiguration af Norton Identity Safe-kontoen

Identity Safe hjælper dig med at administrere dine følsomme oplysninger og giver yderligere sikkerhed, når du udfører onlinetransaktioner. Identity Safe giver dig en sikker lagerplads til dine personlige oplysninger, f.eks. din adresse, loginoplysninger, adgangskoder og kreditkortoplysninger.

Identity Safe gør det muligt at gemme følgende:

  • Loginoplysninger, f.eks. bruger-id'er og adgangskoder til dine mailkonti.

  • Personlige oplysninger, f.eks. din adresse, fødselsdato, dit pasnummer og cpr-nummer.

  • Kreditkortoplysninger, herunder kortnummer og udløbsdato.

Du kan først gemme dine fortrolige oplysninger, når du har konfigureret Identity Safe og oprettet din boks.

Identity Safe gør det muligt at oprette en lokal boks og gemme dine Identity Safe-data for hver Windows-brugerkonto. Alle de data, som du gemmer, og de Identity Safe-indstillinger, som du konfigurerer, gælder kun for den lokale boks. Hvis du gemmer data under én Windows-brugerkonto, kan du ikke få adgang til disse fra en anden brugerkonto. På den måde beskytter Identity Safe dine følsomme data mod at blive misbrugt, selvom du deler computeren med andre.

Tak!

Tak fordi du brugte Norton-support.

< Tilbage

Hjalp disse oplysninger?

DOCID: v54500247_ns_sos_da_dk
Operativsystem Windows
Sidst ændret: 13/09/2016