Andre produkter

Sådan repareres en installation af Windows XP ved hjælp af installationsdisken til Windows XP

Reparer en installation af Windows XP

  1. Sæt installationsdisken til Windows XP i cd-/dvd-drevet.

  2. Genstart computeren.

  3. Hvis du bliver bedt om det, skal du trykke på en vilkårlig tast for at starte fra cd'en.

    Hvis du ikke kan starte computeren fra cd'en, er du muligvis nødt til at ændre computerens BIOS-indstillinger. Der er flere oplysninger i afsnittet "Sådan starter du computeren fra cd'en".

  4. Når du ser skærmen med en introduktion til indstillingerne, skal du trykke på Enter.

  5. Du starter installationen af Windows XP ved at trykke på Enter.

    Du skal ikke vælge at reparere en Windows XP-installation vha. genoprettelseskonsollen (dvs. ved at trykke på R).

  6. Når Windows XP-licensaftalen vises, skal du acceptere den ved at trykke på F8.

  7. Vælg din nuværende Windows XP-installation, og start reparationen ved at trykke på R.

  8. Følg anvisningerne på skærmen.

Sådan starter du computeren fra cd'en

  1. Tænd computeren.

  2. Idet computeren starter, skal du holde øje med en besked på skærmen, der fortæller dig, hvordan du får adgang til BIOS.

    Du skal typisk trykke på Delete, F1, F2 eller F10.

  3. Vælg menuen Boot i BIOS.

    (Udtrykket boot henviser til det sted, hvor softwaren, der skal bruges til at starte computeren, er gemt).

  4. Sørg for, at cd- eller dvd-drevet står øverst på listen.

  5. Gem ændringerne, og afslut BIOS-konfigurationen.

    Når du starter computeren med produkt-cd'en i drevet, får du besked på, at du skal trykke på en vilkårlig tast for at starte fra cd'en. Hvis du ikke trykker på en tast, forsøger computeren at starte fra den næste startenhed på listen i BIOS. Beskeden om at trykke på en tast vises kun meget kort, så du skal være meget opmærksom, når computeren starter.

  6. Tryk på en vilkårlig tast, hvis du vil starte computeren fra Windows XP-installationsdisken.

Tak!

Tak fordi du brugte Norton-support.

< Tilbage

Løsningen gjorde det nemt for mig at håndtere problemet.

Ja Nej

Hjælp os med at forbedre denne løsning.

Tak, fordi du hjalp os med at forbedre oplevelsen.

Hvad ønsker du at gøre nu?

Se efter løsninger, eller kontakt os.

DOCID: v53232680_EndUserProfile_da_dk
Operativsystem Windows XP
Sidst ændret: 02/06/2014