Om Norton Family

Med Norton Family kan dine børn frit bruge internettet, samtidig med at du får besked om, hvornår og hvor de bruger tid online. Du kan bruge enkle indstillinger til at definere husregler, som kan anvendes til at beskytte alle dine børns enheder, gøre det muligt at overvåge deres aktiviteter samt beskytte deres private oplysninger. Norton Family viser advarsler i realtid, når dine børn forsøger at gøre noget, som ikke er tilladt ifølge husreglerne. Afhængigt af din situation kan du bruge Norton Family-webstedet eller Norton Family-appen til Android til at justere dine indstillinger. Du kan ikke justere indstillingerne med Norton Family til iOS.

Norton Family fås som basisversion og Premier-version. Den gratis basisversion har begrænset funktionalitet. Hvis du vil bruge avancerede funktioner såsom opsyn med position, tid og applikationer og beskytte dine børn bedre, skal du opgradere til Premier-versionen. Du kan prøve Premier-versionen gratis i 30 dage.

Norton Family Premier indeholder følgende funktioner, som kan beskytte dine børn online:

  • Beskyttelse af personlige oplysninger *: Hjælper dine børn til at undgå at oplyse personlige oplysninger på deres enhed, deriblandt deres telefonnummer, adresse, skole eller mailadresser.

  • Internetopsyn : Giver dine børn mulighed for at udforske internettet frit, og samtidig kan du holde øje med, hvilke websteder de besøger, og du får værktøjerne til at beskytte dem mod upassende indhold.

  • Placeringsovervågning : Gør det muligt at spore dit barns position og se, om han eller hun er sikker, når vedkommende har sin enhed med sig.

  • Opsyn med søgning : Viser dig, hvilke ord, udtryk og sætninger dine børn søger efter på deres enhed, så du ved, hvad de interesserer sig for, og hvordan du kan beskytte dem mod upassende indhold.

  • Opsyn med sociale netværk *: Overvåger dit barns brug af sociale medier, blandt andet hvor tit barnet logger på Facebook via sin enhed, samt hvilket navn og hvilken alder barnet bruger i sin profil.

  • Tidsopsyn *: Viser dig, hvor lang tid dine børn er på nettet, så du kan lære dem sunde vaner. Det er let at vælge tidsbegrænsninger eller planlægge bestemte tidspunkter, hvor de kan bruge deres enhed.

  • Videoovervågning : Viser de YouTube- og Hulu-videoer, dine børn ser på deres enhed, og gør det muligt at se et klip fra hver video, så du ved, hvornår I bør tage en samtale.

  • Appopsyn *: Viser dig, hvilke apps dine børn har downloadet på deres Android-enheder, og giver dig mulighed for at vælge, hvilke apps de kan bruge, deriblandt YouTube og Facebook.

  • Opsyn med beskeder *: Gør det muligt at holde øje med sms'er, deriblandt hvad der bliver sagt, og hvem de kan sende sms'er til.

*Kan ikke bruges på Norton Family til iOS.

Tak!

Tak fordi du brugte Norton-support.

< Tilbage

Hjalp disse oplysninger?

DOCID: v40429063_NF_Help_da_dk
Operativsystem Windows, iOS, Android
Sidst ændret: 02/03/2016