Sådan gendannes filer via Norton Automatisk gendannelse

Nortons automatiske gendannelsesfunktion gør det let at gendanne filer fra backupkopier på en optisk disk eller et USB-drev. Med automatisk gendannelse kan du gendanne filer på en computer, selvom Norton-programmet ikke er installeret på den.

Når du indsætter et optisk lagermedie med backupfiler, åbner den automatiske gendannelsesfunktion vinduet Mobil gendannelse. Du kan gendanne filerne på deres oprindelige placering eller et andet sted.

Hvis du har deaktiveret automatisk afspilning i Windows, skal du starte gendannelsesfunktionen manuelt.

Du kan benytte funktionen Start i vinduet Mobil gendannelse til at åbne Norton-programmet.

Vinduet Mobil gendannelse indeholder følgende oplysninger:

  • Navnet på backupsættet

  • Størrelsen på backupfilerne

  • Dato og tidspunkt for backup

Du kan vælge hvilke filer, som skal gendannes. Du kan gendanne filerne der, hvor de oprindeligt var placeret. Som standard gendanner den automatiske gendannelsesfunktion filerne i C:\Restored Files\. Du kan vælge i hvilken mappe de gendannede filer skal placeres.

Hvis de backupsæt, der findes på drevet, ikke vises i vinduet Mobil gendannelse, skal du køre ARestore.exe som administrator.

Sådan gendannes filer via Norton Automatisk gendannelse

  1. Indsæt et optisk lagermedie med de backupkopierede filer.

  2. Klik på ikonet ARestore.

    Hvis Windows Automatisk afspilning er deaktiveret, kan du åbne den disk, der indeholder din backup og dobbeltklikke på ikonet Automatisk gendannelse for at starte funktionen.

  3. I vinduet Mobil gendannelse kan du klikke på Vælg de filer, der skal gendannes.

  4. I den venstre rude i det vindue, der kommer frem under Filtrer resultater efter, skal du markere den filkategori, som du vil gendanne filer fra.

  5. Markér i ruden til højre de filer, som skal gendannes.

    Hvis du vil gendanne alle elementerne, skal du klikke på Alle elementtyper under Filtrer resultater efter i ruden til venstre og derefter markere feltet i overskriften ved siden af Lav backup af elementet.

  6. Under Gendan til skal du klikke på en af de følgende muligheder:

    • Oprindelig placering

      Vælg denne mulighed, hvis du vil gendanne filerne på deres oprindelige placering.

    • Brugerdefineret placering

      Vælg denne mulighed, hvis du vil gendanne filerne på en ny placering. Som standard gendanner den automatiske gendannelsesfunktion filerne i C:\Restored Files\.

  7. Klik på Gendan udvalgte.

  8. Du gennemfører gendannelsen ved at følge instrukserne på skærmen.

Tak!

Tak fordi du brugte Norton-support.

< Tilbage

Hjalp disse oplysninger?

DOCID: v29695660_ns_backup_da_dk
Operativsystem Windows
Sidst ændret: 12/09/2016