Gælder for: Windows
Funktionen Realtidsbeskyttelse styrer scanningen og overvågningen af computeren. Med Realtidsbeskyttelse kan du angive, hvad der skal scannes, og hvad der skal søges efter. Du kan også angive, hvad der skal ske, hvis der registreres sikkerhedsrisici eller aktiviteter, som muligvis udgør en sikkerhedsrisiko.
Disse indstillinger sikrer, at computeren er beskyttet hele tiden ved at tjekke om der er virus eller andre sikkerhedsrisici på den.
Auto-Protect indlæses i hukommelsen, og yder konstant beskyttelse, mens du arbejder. Auto-Protect kontrollerer, at der ikke er virus eller andre sikkerhedsrisici, hver gang du bruger programmer på computeren. Den undersøger også, om der er virus på flytbare medier, som du indsætter, når du etablerer forbindelse til internettet eller åbner dokumentfiler, som du modtager eller opretter. Funktionen overvåger også computeren for usædvanlige symptomer, der kunne tyde på tilstedeværelsen af en aktiv trussel.
Sørg for at Auto-Protect altid er aktiveret, så computeren ikke inficeres af virus. Auto-Protect arbejder i baggrunden uden at afbryde dig i dit arbejde.
Auto-Protect gør automatisk følgende:
Registrerer og hjælper med at beskytte computeren mod virus, inklusive makrovirus, bootsektorvirus og virus i hukommelsen
Registrerer og hjælper med at beskytte computeren mod trojanske heste, orme og andre skadelige koder
Kontrollerer de filer, som du downloader fra internettet, herunder Java-applets og ActiveX-objekter, for at beskytte computeren mod virus
Hjælper med at sikre en konstant beskyttelse af systemet ved hele tiden at søge efter virus
Søger efter virus, når du kører programmer på computeren, indsætter flytbare medier og ændrer eller åbner dokumenter
Holder øje med usædvanlige symptomer, der kunne tyde på tilstedeværelsen af en aktiv virus på computeren
Genererer en rapport over dele i Realtidsbeskyttelse
Adfærdsmæssig beskyttelse giver realtidsbeskyttelse mod trusler ved proaktivt at registrere ukendte sikkerhedsrisici på computeren. Adfærdsmæssig beskyttelse identificerer nye trusler ud fra programmernes normale funktionsmåde.
Var denne artikel nyttig?