Norton-scanninger

Norton-scanninger beskytter computeren mod alle typer virus og ukendte trusler vha. de seneste virusdefinitioner. Desuden scannes internetaktiviteterne, så computeren er beskyttet mod internetbaserede trusler, som udnytter softwaresårbarheder.

Norton kører automatisk en række forskellige scanninger for at beskytte computeren mod de seneste trusler. Du kan også køre en række forskellige scanninger manuelt.

Første gang du installerer Norton, tager det Norton mindst en time at finde alle truslerne på computeren. Hvis du har mistanke om, at computeren er inficeret, skal du køre en komplet systemscanning straks efter installationen.

Du kan køre følgende typer scanninger i Norton:

Scanninger og opgaver

Norton-scanning bruger de nyeste virusdefinitioner, der ligger på computeren.

Hvis du har mistanke om, at computeren er inficeret, kan du køre tre forskellige typer scanninger manuelt og dermed forhindre virusinfektioner på computeren. Der findes tre typer scanninger under Scanninger og opgaver : Hurtig scanning, Komplet systemscanning og Brugerdefineret scanning.

Du kan også forbedre computerens ydeevne ved at køre Brugerdefinerede opgaver.

Norton Power Eraser

Norton Power Eraser er et avanceret værktøj til at fjerne malware, der hjælper mod sikkerhedstrusler, som er vanskelige at fjerne. Norton Power Eraser anvender mere aggressive teknikker end den normale scanningsproces, hvilket betyder, at der nogle gange er en risiko for, at et legitimt program markeres til fjernelse. Kig scanningsresultatet grundigt igennem, før du begynder at fjerne filer med Norton Power Eraser.

Norton Insight

Med Norton Insight kan der foretages en intelligent scanning af filer på computeren. Det forbedrer Norton-tjenestens ydeevne, da der scannes færre filer, uden at det går ud over computerens sikkerhed. Når du kører Norton Insight, fører Norton dig til Norton Insight-vinduet, hvor du kan se tillidsniveauet på alle de igangværende processer, filer og startelementer.

Diagnosticeringsrapport

Diagnosticeringsrapporten indeholder oplysninger om computeren - inklusive operativsystem, installerede programmer og hardware. Hvis du oplever, at computeren har problemer med software eller hardware, kan du bruge denne rapport til at finde løsninger.

Norton beskytter computeren mod de seneste trusler ved automatisk at køre en hurtig scanning, når computeren er inaktiv.

Tak!

Tak fordi du brugte Norton-support.

< Tilbage

Hjalp disse oplysninger?

DOCID: v1910793_ns_retail_da_dk
Operativsystem Windows
Sidst ændret: 13/09/2016