Import og eksport af oplysninger om sikkerhedshistorik

Du kan eksportere oplysninger om hændelser fra sikkerhedshistorikken i Norton til en fil. Du kan eksportere og gemme sikkerhedshistorikhændelser og få dem vist efter behov.

Du kan f.eks. analysere sikkerhedshændelserne på en bestemt dag. Med funktionen Hurtig søgning kan du få en liste over alle de poster, som er knyttet til en bestemt sikkerhedsrisiko. Du kan bruge funktionen Eksportér til at gemme listen i sikkerhedshistorikkens logfil. Du kan senere importere logfilen og analysere dataene.

Oplysningerne fra Sikkerhedshistorik gemmes i en selvstændig fil. Når filen når en nærmere defineret størrelse, overskrives oplysningerne om ældre hændelser af oplysninger om nye hændelser. Du kan eksportere logfilen med faste mellemrum, hvis du ønsker at gemme alle oplysninger fra Sikkerhedshistorik.

Du kan gemme logfilen i et af følgende formater:

  • Logfiler for Sikkerhedshistorik (.mcf)

    Filformatet mcf er Symantecs eget filformat til logfiler fra Sikkerhedshistorik.

    Hvis du vælger denne filtype, kan filen kun vises i vinduet Sikkerhedshistorik.

  • Tekstfiler (.txt)

    Dataene gemmes i en kommasepareret tekstfil.

    Hvis du vælger denne filtype, kan filen åbnes i et andet program uden brug af Sikkerhedshistorik.

Du kan kun importere logfiler med filtypenavnet .mcf. Når du importerer en logfil, vises oplysningerne fra den eksporterede liste fra Sikkerhedshistorik. Listen erstatter den nuværende liste med sikkerhedshændelser. Du kan vælge en mulighed på listen Vis og se de detaljer i logfilen, som er specifikke for denne mulighed. Når du vil tilbage til den nuværende liste i Sikkerhedshistorik, skal du klikke på linket Luk fil: fil_navn.mcf.

Sådan eksporteres oplysninger om sikkerhedshistorik

  1. Dobbeltklik på Sikkerhed i hovedvinduet i Norton-programmet, og klik derefter på Historik.

  2. Vælg en af mulighederne på listen Vis i vinduet Sikkerhedshistorik.

  3. klik på Eksportér.

  4. Vælg det sted, filen skal gemmes, og giv den et navn i dialogboksen Gem som.

    Kategorinavnet fra listen Vis benyttes som standardfilnavnet. Du kan selv vælge et filnavn.

  5. Vælg det format, logfilen skal gemmes i, i dialogboksen Gem som.

  6. Klik på Gem.

Sådan importeres oplysninger om sikkerhedshistorik

  1. Dobbeltklik på Sikkerhed i hovedvinduet i Norton-programmet, og klik derefter på Historik.

  2. I vinduet Sikkerhedshistorik skal du klikke på Importér.

  3. Når dialogboksen Åbn vises, skal du finde mappen med den fil, som du vil importere.

  4. Markér mcf-filen, og klik på Åbn.

    Du kan kun åbne filer i mcf-format i vinduet Sikkerhedshistorik. Du kan åbne og se logfiler i txt-filformat i et andet program uden brug af Sikkerhedshistorik.

    Du kan ikke redigere de importerede data. Du kan f.eks. ikke rydde logfilerne. Du kan vende tilbage til den nuværende liste med sikkerhedshændelser ved at lukke filen.

Tak!

Tak fordi du brugte Norton-support.

< Tilbage

Hjalp disse oplysninger?

DOCID: v15967289_ns_retail_da_dk
Operativsystem Windows
Sidst ændret: 13/09/2016