Hjælp til Norton Security Scan

Hvis du har modtaget Norton Security-tjenesten fra din internetudbyder, klik her.

Norton Security Scan er et gratis og brugervenligt værktøj, der scanner din computer for virus, spyware og andre sikkerhedstrusler. Hvis Norton Security Scan finder en trussel, kan du løse problemet ved at installere en Norton Security-tjeneste.

Norton Security Scan anvender Norton Insight, som er en prisbelønnet omdømmeteknologi, der hjælper med at finde mistænkelige filer.

Norton Security Scan kan ikke erstatte en konstant realtidsbeskyttelse mod de nyeste sikkerhedsrisici. Symantec anbefaler, at du bruger en Norton Security-tjeneste til at eliminere sikkerhedsrisici og beskytte computeren mod at blive inficeret.

Norton Security Scan kan bruges til at finde følgende elementer, der udgør en sikkerhedstrussel:

Virus

Programmer, der inficerer et andet program, en startblok, en partitionsblok eller et dokument ved at indsætte sig selv i eller hæfte sig selv til det pågældende medie. De fleste virus kopierer blot sig selv, men mange udretter også skade.

Trojanske heste

Programmer, som indeholder skadelig kode, der er forklædt eller skjult som uskadelig, f.eks. som et spil eller et værktøj.

Hackerværktøjer

Værktøjer, som en hacker bruger til at opnå uautoriseret adgang til din computer. Et hackerværktøj kan f.eks. være et tastelogningsprogram, dvs. et program, som registrerer individuelle tastetryk og sender oplysninger om disse tilbage til hackeren.

Spyware

Programmer, der kan scanne systemer eller overvåge aktiviteter og sende dem videre til andre computere eller til uønskede placeringer.

Adware

Programmer, der viser reklamer i et separat vindue eller ved at udnytte et andet programs grænseflade.

Trackware

Programmer, der registrerer systemaktiviteter, indsamler systemoplysninger eller registrerer brugervaner og sender disse oplysninger videre til tredjepart. De oplysninger, der indsamles af disse programmer, er hverken personlige eller fortrolige. Trackwareprogrammer installeres med brugerens tilladelse og kan også indgå som en del af anden software, som installeres af brugeren.

Tak!

Tak fordi du brugte Norton-support.

< Tilbage

Hjalp disse oplysninger?

DOCID: v118730246_NSS_RestoreProtection_da_dk
Operativsystem Windows
Sidst ændret: 19/10/2016