Håndtering af fejl

Funktionen til fejlstyring opretter en rapport med alle de fejl, som Norton-programmet registrerer. Den sender automatisk fejlrapporten til Symantec til analyse, så der kan foretages forbedringer. Håndtering af fejl er som standard slået til.

Hvis du ikke vil sende rapporten til Symantec, kan du deaktivere Håndtering af fejl.

I nogle tilfælde viser Norton-programmet advarselsvinduet Nortons håndtering af fejl, hvis Symantec har behov for yderligere oplysninger for at kunne rette de fejl, som Norton-programmet registrerer. Nortons fejlrapport-advarsel bliver deaktiveret, hvis du slår Håndtering af fejl fra.

Aktivering eller deaktivering af håndtering af fejl

  1. Klik på Avanceret i hovedvinduet i Norton-programmet.

  2. Klik på Produktindstillinger i ruden i venstre side.

  3. I rækken Håndtering af fejl skal du flytte knappen til positionen Fra eller Til.

Med funktionen Håndtering af fejl oprettes der en detaljeret rapport over alle de fejl, som findes vha. Norton-programmet, og rapporten sendes så til Symantec, så den kan analyseres med henblik på forbedringer. I den detaljerede rapport indsamles følgende oplysninger om computeren, når Norton-programmet registrerede problemet:

  • Operativsystemversion

  • Hardwareoplysninger

  • Data fra filer eller mapper, der er åbne, da problemet blev registreret af Norton-programmet

Symantec indsamler disse oplysninger med henblik på at evaluere og forbedre programmet. Dog kan nogle af de filer, der var åbne, da problemet blev registreret i Norton-programmet, indeholde nogle personlige, identificerbare oplysninger. Symantec forbinder ikke disse filer med nogen personlige, identificerbare oplysninger og gemmer ikke disse data. Symantec indsamler kun disse filer med henblik på at forbedre funktionaliteten i Norton-programmet. Symantec opretholder en høj grad af beskyttelse af de indsamlede oplysninger.

Hvis du ønsker, at Norton-programmet sender en detaljeret fejlrapport, kan du aktivere denne indstilling. Når du sender en detaljeret fejlrapport, kan du bidrage til, at Norton-programmet fungerer effektivt. Indstillingen er deaktiveret som standard.

Aktivering eller deaktivering af indsamling af detaljerede data

  1. Klik på Avanceret i hovedvinduet i Norton-programmet.

  2. Klik på Produktindstillinger i ruden i venstre side.

  3. Klik på indstillingsikonet i rækken Håndtering af fejl.

  4. Gør et af følgende i vinduet Nortons håndtering af fejl:

    • Du aktiverer indsamling af detaljerede data ved at sætte kryds i afkrydsningsfeltet Aktivér indsamling af detaljerede data.

    • Du deaktiverer indsamling af detaljerede data ved fjerne markeringen af afkrydsningsfeltet Aktivér indsamling af detaljerede data.

Tak!

Tak fordi du brugte Norton-support.

< Tilbage

Hjalp disse oplysninger?

DOCID: v117664648_nis_mac_sos_6_da_dk
Operativsystem Mac OS X
Sidst ændret: 02/02/2017