Hvordan fjernes virussen eller den trojanske hest Genieo fra min Mac-computer?

Genieo er et program, der anbefaler indhold, og det er muligvis blevet installeret uden din medvirken, fordi det har været kamufleret som en nødvendig opdatering til en eksisterende udvidelse eller Flash-afspiller. Genieo ændrer browsernes funktion, så de kan vise brugerdefinerede søgninger og målrettede reklamer på en hjemmeside, der administreres af en browserudvidelse. Det registrerer også, hvad du gør, og omdirigerer dine søgninger og aktiviteter til relevante kommercielle websteder og tilbud.

Hvis du har installeret et Norton-program til Mac, identificeres filen Genieo.app automatisk som en trussel af Norton og fjernes fra din Mac. Du kan fjerne de skadelige udvidelser og filer fra Genieo ved at følge anvisningerne i artiklen.

Sådan fjernes Genieo fra din Mac-computer

  1. Klik på Genieo-ikonet øverst til højre på Apple-menulinjen, og vælg Slut.

  2. Start Finder i Dock.

  3. Skriv launchd.conf i søgefeltet øverst til højre i Findervinduet, og tryk på Retur.

  4. Hvis du vil ændre søgekriterierne og lede efter Genieo-filer blandt systemfilerne, skal du klikke på ikonet Tilføj (+).

  5. Klik på Type på den værktøjslinje, der vises under Søg: Denne Mac, og vælg derefter Andet i rullemenuen.

  6. I dialogboksen Vælg en søgeegenskab skal du rulle ned og markere afkrydsningsfeltet ud for Systemarkiver og derefter klikke på OK.

  7. Når søgekriteriet Systemarkiver er valgt, skal du i rullemenuen vælge er inkluderet.

    Søgeresultaterne ændres og viser også systemfiler med det nøgleord, du søger efter.

  8. Vælg launchd.conf på listen med søgeresultater, og flyt filen til papirkurven.

    Hvis du ikke kan finde "launchd.conf", skal du ikke slette ".dylib"-filerne i trin 9. Følg anvisningerne nøjagtigt; hvis du sletter nogle forkerte filer, kan computeren gå i stå, og den kan sandsynligvis ikke genstarte.

  9. Klik på på Apple-menulinjen, og vælg Gå til mappe.

    • /Programmer/Genieo

    • /Programmer/InstallMac

    • /Programmer/Uninstall Genieo

    • /Programmer/Uninstall IM Completer.app

    • ~/Bibliotek/Application Support/com.genieoinnovation.Installer/

    • ~/Bibliotek/Application Support/Genieo/

    • ~/Bibliotek/LaunchAgents/com.genieo.completer.download.plist

    • ~/Bibliotek/LaunchAgents/com.genieo.completer.update.plist

    • /Bibliotek/LaunchAgents/com.genieoinnovation.macextension.plist

    • /Bibliotek/LaunchAgents/com.genieo.engine.plist

    • /Bibliotek/LaunchAgents/com.genieo.completer.update.plist

    • /Bibliotek/LaunchDaemons/com.genieoinnovation.macextension.client.plist

    • /Bibliotek/PrivilegedHelperTools/com.genieoinnovation.macextension.client

    • /usr/lib/libgenkit.dylib

    • /usr/lib/libgenkitsa.dylib

    • /usr/lib/libimckit.dylib

    • /usr/lib/libimckitsa.dylib

    Filer med filtypenavnene ".app", ".plist" og ".dylib" er systemfiler, der hører til Genieo. Flyt alle disse filer til papirkurven, og tøm den.

    Du bliver muligvis bedt om at indtaste brugernavnet og adgangskoden til en administratorkonto på Mac-computeren, før du kan flytte disse systemfiler til papirkurven.

  10. Genstart computeren.

Tak!

Tak fordi du brugte Norton-support.

< Tilbage

Hjalp disse oplysninger?

DOCID: v103415336_EndUserProfile_da_dk
Operativsystem Mac OS X 10.10.x, Mac OS X 10.9.x, Mac OS X 10.8.x, Mac OS X 10.7.x, Mac OS X 10.6.x, Mac OS X 10.5.x, Mac OS X 10.4.x
Sidst ændret: 24/02/2015