Deaktivering af automatisk programkontrol

Med Automatisk programkontrol konfigureres indstillingerne for programmers internetadgang automatisk, første gang de køres. Når et program forsøger at få adgang til internettet første gang, opretter den automatiske programkontrol regler for programmet.

Internetadgangen konfigureres kun for de programversioner, som Symantec har identificeret som sikre. Som standard vises der en advarsel, når et ukendt program forsøger at få adgang til netværket. Hvis et inficeret program forsøger at få adgang til netværket, blokerer Norton Firewall automatisk for adgang til netværket for det pågældende program.

Hvis du selv vil angive indstillingerne for programmernes internetadgang, kan du deaktivere Automatisk programkontrol. I så fald vises der en meddelelse om, at du skal konfigurere indstillingen for internetadgang, første gang et program forsøger at etablere forbindelse til internettet.

Symantec anbefaler, at Automatisk programkontrol altid er indstillet til Til. Hvis du deaktiverer funktionen, kommer du muligvis til at tage forkerte beslutninger, der kan tillade skadelige programmer at køre eller blokere vigtige internetprogrammer og -funktioner.

Deaktivering af automatisk programkontrol

  1. Klik på Indstillinger i hovedvinduet i Norton

  2. Klik på Firewall i vinduet Indstillinger under Detaljerede indstillinger.

  3. Klik på Avanceret programkontrol i vinduet Firewall.

  4. Flyt knappen Til/Fra i rækken Automatisk programkontrol til positionen Fra.

  5. Klik på Anvend.

Tak!

Tak fordi du brugte Norton-support.

< Tilbage

Hjalp disse oplysninger?

DOCID: v1028052_ns_retail_da_dk
Operativsystem Windows
Sidst ændret: 11/09/2016