Firewallregler

En firewall er et sikkerhedssystem, der bruger regler til at blokere eller tillade forbindelser og dataoverførsler mellem din computer og internettet. Firewallregler styrer, hvordan den dynamiske firewall beskytter computeren mod skadelige programmer og uautoriseret adgang. Nortons firewall kontrollerer automatisk al den trafik, der modtages på eller afsendes fra computeren, i overensstemmelse med disse regler.

Den dynamiske firewall anvender to forskellige slags regler:

Programregler

Du kan styre netværksadgangen for programmerne på din computer.

Trafikregler

De bruges til at styre al ind- og udgående netværkstrafik.

Programregler

Under fanen Programkontrol kan du udføre følgende handlinger:

  • Omdøbe programbeskrivelsen.

  • Redigere reglerne for et program.

  • Tilføje en regel for et program.

  • Redigere adgangsindstillingerne for en programregel.

  • Redigere prioriteten af regler for et program ved at ændre rækkefølgen for reglerne på listen.

  • Fjerne en programregel.

  • Se et programs tillidsniveau.

Der er følgende måder at oprette programregler på:

Automatisk tilpasning af indstillingerne for internetadgang

Firewallen konfigurerer automatisk adgangen for programmer, første gang brugere kører dem. Dette er den nemmeste måde at oprette firewallregler på.

Bruge firewallindstillinger

Administrerer listen over programmer, der kan oprette forbindelse til internettet.

Reagere på advarsler

Firewallen viser en advarsel, når et program forsøger at få adgang til internettet. Du kan derefter tillade eller blokere internetadgangen for programmet.

I nogle tilfælde, f.eks. hvis du ser en film, vil du nok foretrække, at der ikke vises advarsler. I sådanne tilfælde kan du aktivere Automatisk programkontrol. Når Automatisk programkontrol er slået til, vises der kun en advarsel fra firewallen, når et ukendt program forsøger at få adgang til internettet. Der vises kun en advarsel, hvis du har ændret de Generelle indstillinger for den dynamiske firewall fra de anbefalede standardindstillinger.

Trafikregler

Under fanen Trafikregler vises en liste over foruddefinerede trafikregler. Nogle af standardtrafikreglerne er skrivebeskyttet og låst. Du kan ikke ændre disse regler.

Reglerne vises i rækkefølge efter prioritetsniveau Regler, der står højere oppe på listen, har forrang for dem, som står længere nede.

Du kan tilføje en ny trafikregel under denne fane. Du kan også udføre følgende aktiviteter:

Redigere en trafikregel

Du kan ændre indstillingerne for en trafikregel, der ikke fungerer som ønsket.

Du kan dog ikke ændre nogle af de skrivebeskyttede standardregler.

Deaktivere en trafikregel

Du kan slå en trafikregel fra.

Du kan dog ikke deaktivere nogle af de skrivebeskyttede standardregler.

Ændre en trafikregels prioritet

Du kan ændre en trafikregels prioritet ved at ændre den rækkefølge, som den vises på listen.

Kun erfarne brugere eller brugere, der får vejledning fra teknisk support, bør udføre denne handling.

Tak!

Tak fordi du brugte Norton-support.

< Tilbage

Hjalp disse oplysninger?

DOCID: v1028028_ns_retail_da_dk
Operativsystem Windows
Sidst ændret: 10/09/2016