Sådan kører man det gratis værktøj Norton Power Eraser i fejlsikret tilstand

Norton Power Eraser er et gratis værktøj, som kan hentes og køres med henblik på at fjerne filer, der udgør en trussel, fra computeren. Du kan køre dette værktøj, når du vil scanne filer for trusler, hvis du har et Symantec-program eller andre sikkerhedsprogrammer. Hvis du ikke kan starte computeren i normal tilstand, kan du køre dette værktøj i fejlsikret tilstand.

Norton Power Eraser er let at downloade, og kan hurtigt scanne din computer for de mest aggressive virus. Du behøver ikke at installere dette værktøj.

Da Norton Power Eraser bruger nogle meget direkte metoder til at registrere trusler, er der en risiko for, at der ved et uheld også kan markeres nogle almindelige programmer til sletning. Du bør derfor gennemse scanningsresultaterne nøje, inden du sletter filerne.

TRIN 1

Start computeren i Fejlsikret tilstand med netværk

  1. Afslut alle programmer.

  2. Tryk på tasterne Windows og R samtidig for at åbne dialogboksen Kør.

  3. Indtast følgende tekst, og tryk på Enter.

    msconfig

    Hvis vinduet Kontrol af brugerkonti vises, skal du klikke på Ja eller Fortsæt.

  4. Markér feltet Sikker start, og vælg Netværk under fanen Start i vinduet Systemkonfiguration.

    I Windows XP: I vinduet Systemkonfigurationsprogram skal du markere /SAFEBOOT under fanen BOOT.INI.

  5. Klik på Ok.

  6. Når du bliver bedt om at genstarte computeren, skal du klikke på Genstart.

    Computeren genstarter i fejlsikret tilstand med netværk.

TRIN 2

Hent og kør Norton Power Eraser

  1. Download Norton Power Eraser.

  2. Vælg en af følgende muligheder, afhængigt af hvilken browser du bruger:

    • Internet Explorer: Klik på Kør.

    • Firefox eller Safari: Klik på Overførsler øverst til højre i browseren for at se de downloadede filer, og klik så på den fil, du har downloadet.

    • Chrome: Klik på den downloadede fil nederst til venstre.

  3. Hvis vinduet Kontrol af brugerkonti vises, skal du klikke på Ja eller Fortsæt.

  4. Læs licensaftalen, og klik på Acceptér.

  5. Klik på ikonet Scan efter risici i vinduet Norton Power Eraser.

  6. Norton Power Eraser udfører som standard en Rootkit-scanning og kræver, at du genstarter computeren. Når du bliver bedt om at genstarte computeren, skal du klikke på Genstart. Hvis du ikke ønsker at inkludere Rootkit-scanningen, skal du gå til Indstillinger og fjerne markeringen ud for funktionen Inkluder Rootkit-scanning (Systemet skal genstartes).

  7. Når computeren er genstartet, starter scanningen automatisk. Følg anvisningerne på skærmen.

TRIN 3

Genstart computeren i normal tilstand

  1. Afslut alle programmer.

  2. Tryk på tasterne Windows og R samtidig for at åbne dialogboksen Kør.

  3. Indtast følgende tekst, og tryk på Enter.

    msconfig

    Hvis vinduet Kontrol af brugerkonti vises, skal du klikke på Ja eller Fortsæt.

  4. I vinduet Systemkonfiguration skal du under fanen Start fjerne markeringen af Sikker start.

    I Windows XP: I vinduet Systemkonfigurationsprogram skal du i fanen BOOT.INI fjerne markeringen af /SAFEBOOT.

  5. Klik på Ok.

  6. Når du bliver bedt om at genstarte computeren, skal du klikke på Genstart.

    Computeren genstarter i normal tilstand, hvilket tager flere minutter.

Tak!

Tak fordi du brugte Norton-support.

< Tilbage

Hjalp disse oplysninger?

DOCID: kb20100917002731EN_EndUserProfile_da_dk
Operativsystem Windows
Sidst ændret: 19/09/2016