Jeg får vist pop op-meddelelser eller viderestilles til andre websteder

Problemet kan skyldes kapring af browseren. En browserhijacker er en type malware, der er designet til at ændre browserindstillingerne. Du kan opleve følgende symptomer:

  • Din søgning viderestilles til andre websteder

  • Der bliver skiftet startside eller søgemaskine uden din tilladelse

  • Websider indlæses langsomt

  • Du kan se flere værktøjslinjer, som du ikke har installeret, i browseren

  • Du kan se flere pop op-meddelelser med annoncer

Hvis der vises et pop op-vindue, hvor du bliver sendt videre til en tredjeparts supportwebsted, eller hvis du tror, at du har været udsat for svindel, kan du læse Oplysninger om svindel med teknisk support og om, hvordan du beskytter dine enheder.

Kør Norton Power Eraser - Scanning efter uønskede programmer

  1. Hent Norton Power Eraser.

  2. Klik på Gem.

  3. Vælg Skrivebord som placering, og klik på Gem.

  4. Hvis du vil køre Norton Power Eraser, skal du dobbeltklikke på filen NPE.exe.

    Hvis vinduet til kontrol af brugerkonti vises, skal du klikke på Ja eller Fortsæt.

  5. Læs licensaftalen, og klik på Acceptér.

  6. Klik på ikonet Scanning efter uønskede programmer i vinduet Norton Power Eraser.

    Når Norton Power Eraser har fuldført scanningen, vises resultaterne i vinduet Scanning efter uønskede programmer er fuldført.

  7. Klik på Afinstaller ud for uønskede programmer eller værktøjslinjer i vinduet Scanning efter uønskede programmer er fuldført.

  8. Følg anvisningerne på skærmen.

  9. Når afinstallationen er færdig, skal du genstarte computeren.

Hvis Norton Power Eraser ikke fjerner de uønskede værktøjslinjer, skal de fjernes manuelt ved hjælp af Tilføj/fjern programmer eller Afinstaller et program i Kontrolpanel. Adware installerer typisk en ny værktøjslinje i dine browsere og ændrer din standardsøgemaskine-indstilling til en tredjeparts-søgemaskine. Alt efter hvilken browser du bruger, skal browserindstillingerne nulstilles til helt at fjerne de uønskede værktøjslinjer og søgemaskiner.

Kør Norton Power Eraser-scanningen

  1. Dobbeltklik på filen NPE.exe for at køre Norton Power Eraser.

    Hvis vinduet til kontrol af brugerkonti vises, skal du klikke på Ja eller Fortsæt.

  2. Læs licensaftalen, og klik på Acceptér.

  3. Klik på ikonet Scan efter risici i vinduet Norton Power Eraser.

  4. Norton Power Eraser udfører som standard en Rootkit-scanning og kræver, at du genstarter computeren. Når du bliver bedt om at genstarte computeren, skal du klikke på Genstart. Hvis du ikke ønsker at inkludere Rootkit-scanningen, skal du gå til Indstillinger og fjerne markeringen ud for funktionen Inkluder Rootkit-scanning (Systemet skal genstartes).

  5. Når computeren er genstartet, starter scanningen automatisk. Følg anvisningerne på skærmen.

    Vent på, at scanningen bliver fuldført.

Video

Tak!

Tak fordi du brugte Norton-support.

< Tilbage

Hjalp disse oplysninger?

DOCID: kb20100811171926EN_EndUserProfile_da_dk
Operativsystem Windows
Sidst ændret: 26/10/2016