Windows starter ikke, når jeg har brugt funktionen Clean Your Registry eller Defragment Your Registry i Norton Utilities

Sådan gendannes dele af registreringsdatabasen i Windows

  1. Læg installationsdisken til Windows i cd-/dvd-drevet, og start computeren.

    Hvis du bliver bedt om det, skal du trykke på en vilkårlig tast for at starte fra installations-cd'en til Windows.

  2. Gør et af følgende:

    • Windows 8: Klik på Fejlfinding på skærmbilledet Vælg en indstilling, og klik på Avancerede indstillinger.

    • Windows 7 eller Vista: Vælg sprog, klokkeslæt, valuta, tastatur eller en input-metode, og klik på Næste.

      Klik på Reparer din computer, vælg det styresystem, du vil reparere, og klik på Næste.

  3. Gør et af følgende:

    • Windows 8: Klik på Kommandoprompt under Avancerede indstillinger.

    • Windows 7 eller Vista: Klik på Kommandoprompt i dialogboksen Indstillinger for Systemgenoprettelse.

  4. I kommandoprompten skal du skrive følgende og trykke på Retur :

    cd C:\windows\system32\config

  5. I kommandoprompten skal du indtaste følgende tekst for at se, hvad der ligger i mappen Config:

    dir

  6. Nedskriv navnet på alle filer med filtypenavnet .rmbak.

  7. I kommandoprompten skal du indtaste følgende kommando for at omdøbe den aktuelle del af registreringsdatabasen og trykke på Retur :

    ren software software.old

  8. Gentag linje 7, og omdøb alle de dele af registreringsdatabasen, der har en sikkerhedskopi med filtypenavnet .rmbak i mappen Config.

  9. I kommandoprompten skal du indtaste følgende tekst for at gendanne hver backupkopi:

    ren software.rmbak software

  10. Gentag linje 9, og omdøb alle .rmbak-filerne, du har noteret dig, i mappen Config.

  11. Fjern installationsdisken til Windows, og genstart computeren.

Tak!

Tak fordi du brugte Norton-support.

< Tilbage

Hjalp disse oplysninger?

DOCID: kb20091124160352EN_EndUserProfile_da_dk
Operativsystem Windows
Sidst ændret: 09/09/2015