Overvågning af ydeevne i Norton 2010-programmet

TRIN 1

Overvågning af ydeevne

  1. Vha. funktionen til overvågning af ydeevne i Norton 2010-programmet kan du få oplysninger om processer, der kører (CPU-forbrug, hukommelse). Du kan se oplysninger om ydeevnen og grafer for de igangværende processer. Med overvågning af ydeevnen kan du benytte følgende funktioner:

  2. System Insight

    Med funktionen System Insight kan du se oplysninger om igangværende processer (processor- og hukommelsesforbrug). System Insight indeholder oplysninger, der kan hjælpe dig med at finde ud af, hvorfor computeren kører langsomt. Med System Insight kan du:

    • Se en oversigt over vigtige hændelser på systemet, fx:

      • Filoverførsler

      • Registrering af sikkerhedsrisici

      • Hurtige scanninger

      • Installationer

    • Hurtigt finde nyttige oplysninger i forbindelse med ovenstående aktiviteter.

    • Kontrollere computerens ydeevne og sammenholde den med hændelserne.

    • Få nyttige oplysninger om de processer der påvirker systemet.

    • Optimere programmerne på computeren så du undgår at computeren kommer til at køre langsommere.

  3. Norton-opgaver

    Giver adgang til vinduet Norton-opgaver, hvor du kan få vist oplysninger om de Norton-specifikke opgaver, der kører i baggrunden i øjeblikket. Oplysningerne omfatter baggrundsopgavernes tidsstempel, varighed og status. Oplysningerne omfatter også den type strøm, som opgaven kræver for at køre, og om en opgave kørte, mens computeren var inaktiv. Du kan også starte og stoppe en baggrundsopgave.

  4. Insight-beskyttelse

    Giver adgang til vinduet Insight-beskyttelse, hvor der vises oplysninger om de kendte godartede og skadelige filer. Du kan se det samlede antal filer, som Symantec analyserer i Norton Community. Du kan også se det samlede antal computere, der findes i brugergruppen, og som leverer data. Du kan se antallet af filer, der er tillid til, på computeren.

  5. Programklassifikationer

    Bruges til at åbne vinduet Norton Insight - Programklassifikationer, hvor der vises oplysninger om Filer af interesse. Oplysningerne omfatter digital signatur, tillidsniveau, hvor meget andre brugere har anvendt filen, og installationsdatoen.

TRIN 2

Strømbesparende tilstand

  • Du kan bruge Strømbesparende tilstand til at spare på batteriet ved at afbryde en række baggrundsopgaver, når computeren kører på batteri. Som standard er funktionen aktiveret. Hvis denne funktion er slået til, registrerer Norton 2010-programmet, når computeren kører på batteri, og afslutter baggrundsopgaverne. Baggrundsopgaverne omfatter Norton-specifikke opgaver som f.eks. automatiske opdateringer af virusdefinitioner, indsendelser til Norton Community Watch og scanning ved inaktivitet. Baggrundsopgaverne genoptages, når computeren igen kører på ekstern strøm. Der vise en liste med baggrundsopgaver i vinduet Norton-opgaver. I kolonnen Status i vinduet Norton-opgaver vises der også oplysninger om hvilke ressourcer, der kræves, for at en opgave kan køres. Norton 2010-programmet afslutter ikke de baggrundsopgaver, der har et batterisymbol i kolonnen Status.

TRIN 3

Forsinkelse af automatiske opgaver

  • Med Forsinkelse af automatiske opgaver kan du forsinke starten af Norton-opgaver som f.eks. LiveUpdate, der kører automatisk, når computeren tændes. Du kan indstille, hvor lang tid der skal gå, inden Norton 360 kører opgaven. Hvis de Norton-specifikke automatiske opgaver starter, når computeren start, kan computeren blive langsom. Ved at udsætte starttidspunktet for sådanne automatiske opgaver kan du forbedre computerens ydeevne og effektivitet. Du kan for eksempel indstille varigheden for forsinkelsen af automatiske opgaver til 5 minutter. I så fald køres de automatisk opgaver automatisk efter 5 minutter fra det tidspunkt, hvor computeren startede. Tidsintervallet kan indstilles mellem 1 og 10 minutter. Standardindstillingen er 10 minutter.

TRIN 4

Hvordan fungerer funktionen Optimering

  • Datalagerpladsen på en disk er opdelt i diskrete enheder. Disse enheder kaldes for klynger. Når der skrives filer til disken, opdeles filerne i dele med klyngestørrelse. Når alle en fils dele er placeret i klynger, der ligger tæt på hinanden eller hænger sammen, kan der hurtigt opnås adgang til filen. Optimeringen omarrangerer filfragmenterne i nærtliggende eller sammenhængende klynger. Når drevhovedet får adgang til alle fildataene på ét sted, indlæses filen hurtigere i hukommelsen. Optimeringen maksimerer også den anvendelige ledige plads på en disk ved at gruppere de oftest anvendte filer og sjældnest anvendte filer. Optimeringen samler den ledige plads for at undgå fragmentering af nytilføjede filer. Den tilføjer ekstra plads efter vigtige datastrukturer, så de kan vokse, uden at de straks bliver fragmenterede igen.

Tak!

Tak fordi du brugte Norton-support.

< Tilbage

Hjalp disse oplysninger?

DOCID: kb20090827161721EN_EndUserProfile_da_dk
Operativsystem Windows 7,Windows Vista,Windows XP
Sidst ændret: 16/03/2011