Konfiguration af Norton Online Backup for første gang

TRIN 1

Hent og installer Norton Online Backup-klienten

  1. Log på webstedet for Norton Online Backup ved hjælp af mailadressen og adgangskoden til din Norton-konto.

    Hvis du ikke har en Norton-konto, skal du udfylde skemaet Ny bruger og dernæst klikke på Tilmelding.

  2. Læs servicevilkårene, markér Jeg har læst og accepterer servicevilkårene, og klik derefter på Næste.

  3. Indtast aktiveringskoden, og klik derefter på Fortsæt.

    Norton Online Backup bliver hentet automatisk. Følg anvisningerne i Windows-browseren, og gem filen.

  4. Gør et af følgende:

    • I Windows: Dobbeltklik på den hentede fil, NortonOnlineBackup.exe.

      Klik på Kør, hvis der vises en sikkerhedsadvarsel.

    • Hvis du har en Mac, vil installationsprogrammet til Norton Online Backup blive startet automatisk, når det er hentet ned på computeren.

  5. Følg anvisningerne på skærmen for at fuldføre installationen.

  6. Klik på Udført i vinduet Velkommen til Norton Online Backup.

TRIN 2

Konfigurer indstillingerne for Norton Online Backup på computeren

  1. Højreklik på Norton Online Backup-ikonet på proceslinjen i Windows, og klik derefter på Hjem.

    Hvis du bliver bedt om det, skal du indtaste din mailadresse og adgangskode og derefter klikke på Log på.

  2. Klik på Indstillinger ud for den computer, som du vil konfigurere backup-indstillingerne for.

  3. Markér kategorier af filer, der skal backupkopieres, under fanen Hvad.

  4. Hvis du ønsker at føje bestemte filer til backupkopieringen, skal du klikke på Tilføj filer.

    Klik på Fortsæt, hvis der vises en meddelelse. Søg efter den fil, der skal backupkopieres.

  5. Hvis du ønsker at føje bestemte mapper til backupkopieringen, skal du klikke på Tilføj mapper.

    Klik på Fortsæt, hvis der vises en meddelelse. Søg efter den mappe, der skal backupkopieres.

  6. Vælg en af følgende muligheder under fanen Hvornår, afhængig af hvornår og hvordan du vil foretage backup:

    • Hvis du selv vil lægge en tidsplan for, hvornår der skal laves backup, skal du vælge Planlagt. I rullelisten kan du vælge enten Dagligt, En gang om ugen eller En gang om måneden, og dernæst vælge ugedag, dato eller starttidspunkt for backupkopieringen.

      Som standard er backupkopieringerne sat til at køre automatisk.

    • Hvis du vil foretage backup manuelt, skal du vælge Manuel (brug kun "backup nu").

  7. Klik på Gem.

Tak!

Tak fordi du brugte Norton-support.

< Tilbage

Hjalp disse oplysninger?

DOCID: kb20090203112058EN_EndUserProfile_da_dk
Operativsystem Windows 8, Windows 7, Windows Vista, Windows XP, Mac OS X 10.8.x, Mac OS X 10.7.x, Mac OS X 10.6.x, Mac OS X 10.5.x
Sidst ændret: 17/05/2013